Fra bilen til fodgængerzonen: Aachen's ændring i bybilledet

Fra bilen til fodgængerzonen: Aachen's ændring i bybilledet

Ændringen i det byområde i Aachen: Et tilbageblik på trafikhistorien

I årenes løb har Aachen oplevet en bemærkelsesværdig transformation, især med hensyn til brugen af byens trafikområde. Ændringerne i transportinfrastrukturen og de offentlige steder er ikke kun en lokal sag, men afspejler også en bredere tendens, der finder sted i mange tyske byer.

fra bilkaradierne til fodgængerzonen

I 1960'erne var parkering en hverdagslige virkelighed lige uden for døren. Biler kunne parkeres uden problemer midt i byen, på Aachen Markt - omgivet af historiske bygninger som Aachen -katedralen og rådhuset. Denne autonomi af privat transport var et tegn på sin tid. Men denne betingelse bør ikke være permanent.

En ændring begyndte i de tidlige 1980'ere: Aachen -markedet var trafik -bevidst, hvilket gjorde det til et populært sted for begivenheder og gastronomi. Konverteringen af Dahmengraben til den første fodgængerzone i Aachen i 1969 var kontroversiel og ledsaget af protester. Mange borgere så dette en trussel mod detailhandlen. På trods af disse bekymringer skal det konstateres, at oprettelsen af fodgængerzoner kan have positive effekter på salget.

Historien om Mayers 'boghandel og ændringen af rummet

Et andet centralt punkt i udviklingen af Aachen er skæbnen for Mayersche -boghandlen, som blev grundlagt i Büchel 43 -huset i 1833. I årenes løb udviklede virksomheden sig til Tysklands fjerde største største boghandelsselskab. Men den originale bygning kunne ikke forblive i den urbane sammenhæng. I 1960'erne måtte det give plads til Büchel -parkeringspladsen, et projekt, der aldrig rigtig var monteret i bybilledet. Efter at parkeringshuset var lukket i 2021, er der kun håbet om en redesign af området tilbage.

hukommelse af sporvognen

Et andet interessant aspekt af Aachen -trafikhistorien er i sporvognens historie. I næsten et århundrede var sporvognen en integreret del af bylivet og gjorde det lettere for pendlere at bevæge sig. Med et af de største sporvognsnetværk i Tyskland, som førte til nabolandene, transporterede hun adskillige passagerer. I 1974 blev virksomheden imidlertid afbrudt, og sporene blev stort set nedbrudt. Denne beslutning forbliver kontroversiel i dag: Mens nogle går glip af sporvognen smerteligt, er andre forpligtet til deres tilbagevenden.

et kig på fremtiden

Det fortsatte fald i detailhandlen i Aachen, især på Dahmengraben, kan ses som en del af et stort problem i mange indre byer i Tyskland. Vinderne og taberne af byudvikling er ofte uadskillelige. Den planlagte Regiotram kunne være en måde at genoplive offentlig transport og samtidig skabe nye impulser for byen. Dette viser, at debatten om trafik og urbanitet ikke er afsluttet, men skal kontinuerligt fortsættes.

konklusioner

Trafikhistorien i Aachen er et eksempel på den konstante ændring af byer. Beslutningen om at indføre fodgængerzoner og reducere privat transport har ikke kun ændret bybilledet, men også den måde, folk bevæger sig i byen på. De udfordringer, som denne ændring bragte med den, er stadig til stede, og diskussionerne om den fremtidige udvikling af offentlig transport og centrum af Aachen forbliver centrale i byens samfund.