Kirke lærer af verdensmesterskabet: lidenskab, fair play og ægte sympati

Kirke lærer af verdensmesterskabet: lidenskab, fair play og ægte sympati

Den jublende gestus fra Alexandra Popp tiltrækkede opmærksomheden på Women's Football World Cup. Det peger op med hendes pegefinger og spreder på samme tid venstre hånd. Dette er en hilsen til hendes afdøde far og til alle, der ser "ovenfra". Gestus kunne brænde sig selv i kulturel fodboldhukommelse.

I artiklen påpeges det, at kirken kan lære af kvindernes verdensmesterskab. Især er lidenskab, ægte sportsånd og at vise følelser aspekter, der også kunne finde mere plads i kirken. Fair play og medfølelse, selv i tilfælde af modstanderens fejl, er også vigtige lektioner.

Et andet punkt er modet til at kontakte - både inden for sport og tro. Begge lever fra berøring og nærhed. Dette kan også synes at være umuligt. I kirken skal du også vove at etablere reel kontakt.

Desuden understreges det, at kontakt ikke kun betyder at kæle, men også reelle argumenter og diskussioner om, hvad der er godt og korrekt. En åben kultur af fejl er vigtig. DFB -teamets trænerteam viser også, hvor vigtig lederskab og kommunikation er.

Selvom ikke alt kunne køre perfekt i kirke og sport, men motivationen til at lave noget og stole på, at der kan opstå godt, skal der opstå i forgrunden. En god spilstrategi, som kvindens landshold viser, kan også hjælpe kirken.

Derudover skal kirken hæve sin stemme, når det kommer til andres rettigheder og klart placere sig politisk. Et eksempel på dette er de spillere, der også er engagerede i deres tro uden for pladsen.

Generelt fremhæves betydningen af kvindernes verdensmesterskab som en inspiration for kirken for at blive lidenskabelig, omgængelig, mere kritisk og modig. Kirken skal åbne og vise, at den er i kontakt med fodbold og liv "derude".