Starter skolen for tidligt? Forældre kræver senere starttider!

Starter skolen for tidligt? Forældre kræver senere starttider!

Kernen i debatten om skolestart i Tyskland er det spørgsmål, der optager mange forældre og unge: Skal skoler starte senere? Dette spørgsmål ophedede folks sind og udløste en livlig diskussion i breve til redaktøren og kommentarspalter. Udløseren var en bekymret mor, hvis datter måtte nå bussen klokken 06.13, en smertelig tidlig time for mange studerende. Forskellene i at stå op afhænger ofte af, hvor du bor. Mens nogle børn accepterer denne tidlige opvækst, kræver andre forældre, at skoletiderne tilpasses. Skoleledere erkender problemet og beskriver problemet som et komplekst system, der skriger på forandring Augsburger Allgemeine rapporteret.

Hvor er søvnen? Mange teenagere oplever at stå tidligt op som en rigtig tortur. I puberteten ændres kronotypen, hvilket betyder, at teenagere holder sig længere vågne om aftenen og har brug for mere søvn om morgenen. I Schweiz starter mange skoler klokken 7.30, hvilket betyder, at eleverne ofte sidder udmattede i timerne, især efter ferien. En revolutionær tilgang kommer fra skoler i Basel, som har startet alle klasser fra 1 til 9 kl. 8 i ti år. Denne beslutning er baseret på de biologiske behov hos de unge, som kræver en senere start på undervisningen for at imødekomme deres ændrede søvnmønster, som f.eks. SRF bestemmer.

Videnskabelige resultater og tilpasninger

Diskussionen om at starte undervisningen tidligt er ikke kun et spørgsmål om trivsel. Forskere, herunder søvnforsker Michael Feld, har fundet ud af, at teenagere er mere trætte om morgenen end før eller efter puberteten, hvilket resulterer i et kvalitetstab i undervisningen. Søvn er fortsat afgørende for en sund udvikling. Mangel på søvn kan føre til alvorlige helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk eller depression, hvilket får skoleledelsen til at overveje senere skoleskemaer, som f.eks. ZDF rapporteret.

I Tyskland begynder skolen derimod klokken 8 på de fleste skoler. Mange studerende og eksperter har dog udtrykt bekymring, fordi de mener, at denne tidlige start har en negativ indvirkning på elevernes præstationer. Nogle tyske skoler, såsom Dalton Gymnasium i Alsdorf, har allerede flekstidsmodeller, men disse er kun en undtagelse. Det generelle skolelandskab kunne have gavn af mere fleksible skoletider, men reformer er i øjeblikket ikke i sigte.

Skoletidens fremtid

På trods af modstanden sker der fremskridt, og muligheden for senere skolestart bliver mere og mere diskuteret. I byer som Kriens i kantonen Luzern er de tidlige timer allerede blevet afskaffet for at imødekomme elevernes behov. Zürichs byparlament har også godkendt en senere start på gymnasiet, men implementeringen vil tage tid. Thomas Minder, den bedste schweiziske skoleleder, erkender fordelene ved en senere start, men fremhæver behovet for at forberede unge mennesker på tidlig arbejdstid.

Emnet om skolestart er fortsat eksplosivt og kan snart tage en lignende drejning i Tyskland. Hvis stemmerne for en senere skolestart bliver højere, vil det ikke kun kunne forbedre elevernes trivsel, men også øge undervisningssuccesen. Tilbage står spørgsmålet: Er vores skoler klar til at tilpasse sig de unges biologiske rytmer?