Hoteludbyder i Freising står over for konkurs: mindsteløn som udløser!
BMC Hotelservice fra Freising indgiver konkursbegæring på grund af stigende lønomkostninger og prisreguleringsbesvær.

Hoteludbyder i Freising står over for konkurs: mindsteløn som udløser!
Den bayerske hotelbranche står over for betydelige udfordringer, som forværres af stigende lønninger og en anspændt økonomisk situation. Et aktuelt eksempel fra Freising illustrerer problemet: The BMC Hotelservice & Service GmbH har indgivet konkursbegæring ved Landshut byret. Årsagerne er komplekse, men stigende lønomkostninger, især i forbindelse med mindstelønnen på i dag 12,82 euro i timen, spiller en afgørende rolle. Virksomheden beskæftiger omkring 50 medarbejdere og har specialiseret sig i rengøring og service i hotelbranchen.
Det ser ud til, at BMC med over 30 års brancheerfaring har masser af forretning, men den økonomiske virkelighed er fortsat barsk. Advokat Marc-André Kuhne, der blev udpeget som foreløbig insolvensbestyrer, understreger, at BMC på ingen måde er et enkeltstående tilfælde. Mange virksomheder i branchen lider af lignende problemer. Langsigtede kontrakter med kunder gør hurtige prisjusteringer vanskeligere og fører til likviditetsflaskehalse, der bliver stadig mere alvorlige.
Mindstelønnens indvirkning på industrien
BMC er ikke den eneste virksomhed, der skal håndtere konsekvenserne af den øgede mindsteløn. Bayersk turisme som helhed beskæftiger over 360.000 mennesker, og mere end halvdelen arbejder i lavtlønssektorer. Med den næste gradvise forhøjelse af mindstelønnen til 13,90 euro fra januar 2024 og 14,60 euro i 2027 forventer mange virksomheder høje meromkostninger, som ikke altid nemt kan væltes over på gæsterne.
Theresa Albrecht, leder af Hotel zur Post i Rohrdorf, udtrykker bekymring over eksploderende lønomkostninger. "Vi kan ikke bare hæve priserne, og mange hoteller er derfor på nippet til at gå konkurs," advarer hun. Din stemme deles af mange i branchen, for de høje afgifter og især de 19 % moms på fødevarer viser sig at være en ekstra belastning for cateringbranchen. Til sammenligning gælder det i Østrig kun 10 %, hvilket opfattes som ulige konkurrence.
Handling og reaktion i politik
I lyset af disse udfordringer kræver den føderale arbejdsminister Hubertus Heil endda en mindsteløn på 15 euro, hvilket bliver mødt med modstand fra mange restauratører. Erhvervsforeninger og DEHOGA, cateringforeningen, advarer om yderligere økonomiske vanskeligheder, mens fagforeningerne, repræsenteret ved det tyske fagforeningsforbund (DGB), støtter stigningen som et nødvendigt skridt for ansatte i restaurationsbranchen.
Situationen er kompleks: Der er talrige vikarer, minijobbere og handicappede i branchen, som alle er ramt af lønstigningerne. En stigende mindstelønsstigning kan også udløse diskussion om lønningerne til vellønnede faglærte, hvilket yderligere komplicerer spørgsmålet. Iværksættere som Natalie Mammel fra Tübingen, der står over for god forretningsdrift i deres restaurant, peger også på, at stigende omkostninger og mulige nye konkurrenceforvridninger udgør en akut trussel.
På dette kritiske tidspunkt, hvor igangværende diskussioner finder sted mellem hoteloperatører, kunder og investorer for at stabilisere driften, er det stadig at se, hvordan situationen vil udvikle sig. Én ting er sikker: Hoteller og serviceudbydere står ved en skillevej, hvor de skal finde balancen mellem rimelig indkomst og økonomisk levedygtighed.