Indenrigsministre efterlyser en strengere asylpolitik mod migration og ekstremisme!

Indenrigsministre efterlyser en strengere asylpolitik mod migration og ekstremisme!

Hvad sker der i tysk indenrigspolitik? På indenrigsministerkonferencen i Bremerhaven, som varede tre dage og blev ledet af Bremens indenrigssenator Mäurer (SPD), gjorde forbundsindenrigsminister Dobrindt det klart, at forbundsregeringen stræbte efter at stramme op på det fælles europæiske asylsystem. Målet med mødet er at sende et stærkt signal om at reducere migration. Ikke kun migrationsspørgsmål blev diskuteret i over 80 dagsordenspunkter. Emnet elektronisk bopælsovervågning blev også behandlet som led i kampen mod kvindedrab.

På et andet punkt diskuterede ministrene, hvordan man skal forholde sig til AfD, især hvis det af retsvæsenet skulle klassificeres som decideret højreekstremistisk. Emnet er eksplosivt, fordi AfD bliver nøje undersøgt af Forbundskontoret til beskyttelse af forfatningen (BfV). Ifølge Tagesschau er AfD blevet klassificeret som "bestemt højreekstremistisk" på grund af sin ekstremistiske karakter. Denne beslutning er baseret på en intern rapport, der fremhæver partiets holdninger, der tilsidesætter menneskelig værdighed.

Højreekstremisme i fokus

Kontoret for Grundlovsbeskyttelse har tydeligt vist, at AfD opererer med etnisk nationalistisk retorik. Forskere som Mathias Quent nævner tre hovedprincipper, der førte til, at partiet blev klassificeret som højreekstremistisk: Krænkelser af menneskelig værdighed, demokrati og retsstatsprincippet. Problemerne afspejler sig også i udtalelser fra partimedlemmer som Hannes Gnauck og Alice Weidel, der gentagne gange taler negativt om mennesker med migrantbaggrund. Hvis man tror på AfD, er de statsborgere, der har en migrationshistorie fra muslimsk-dominerede lande, ikke lige.

Den nuværende politiske situation er så meget desto mere alarmerende, fordi antallet af højreekstremistiske voldshandlinger er steget markant. I 2024 blev der registreret 37.835 sådanne forbrydelser, en stigning på 47,4 % i forhold til året før. Det, der også er bekymrende, er stigningen i voldelige højreekstremister, hvis potentiale i alt har rundet 15.300 mennesker – en markant stigning i forhold til tidligere år.

Sociale påvirkninger og udfordringer

Udviklingen af ​​højreekstremistiske bevægelser i Tyskland er fortsat et centralt socialt spørgsmål. Demonstrationer, som ofte drejer sig om spørgsmål som asyl og migration, er fortsat på et højt niveau. Ifølge oplysninger fra Verfassungsschutz fandt omkring 360 højreekstremistiske demonstrationer sted i 2024, som fokuserer stærkt på sociale problemer og ofte udbreder antisemitiske holdninger.

Politiske aktører må derfor omgående møde denne udfordring, som ikke kun tester den demokratiske orden, men også den sociale sameksistens. AfD bruger smart det tekniske udtryk "remigrering" i sit valgprogram til forbundsvalget i 2025 og positionerer sig dermed klart i samfundsdebatten. En partiforbudsproces kan snart blive et problem igen, da diskussionen om, hvordan man skal håndtere højreekstremistiske tendenser bliver stadig mere højlydende.

Alle disse aktuelle udviklinger viser, at udfordringerne i politik og samfund er tæt forbundet. Daglige spørgsmål som migrationsspørgsmål og håndtering af ekstremisme skal behandles sammen for at sikre sikker og retfærdig sameksistens i Tyskland.