Tyskland opruster: Er Bundeswehr ved at blive en supermagt?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Kansler Merz annoncerer omfattende oprustningsplaner for at gøre Tyskland til den stærkeste konventionelle hær i Europa.

Bundeskanzler Merz kündigt umfassende Rüstungspläne an, um Deutschland zur stärksten konventionellen Armee Europas zu machen.
Kansler Merz annoncerer omfattende oprustningsplaner for at gøre Tyskland til den stærkeste konventionelle hær i Europa.

Tyskland opruster: Er Bundeswehr ved at blive en supermagt?

Den tyske forsvarspolitik er i en tilstand af opbrud. Den 2. november 2025 annoncerede kansler Friedrich Merz store ændringer med det formål at udvide Bundeswehr til den stærkeste konventionelle hær i Europa. "Vi vil give Bundeswehr alle de økonomiske ressourcer, den har brug for," sagde Merz på en pressekonference. Den føderale regering planlægger ikke kun at reformere gældsbremsen, men også at øge militærudgifterne markant.

Et centralt element i denne strategi er indkøb af moderne våbensystemer. Tyskland sigter mod at erhverve 400 Tomahawk Block Vb krydsermissiler, som samlet vil koste omkring 1,15 milliarder euro. Disse state-of-the-art krydsermissiler er beregnet til at blive fordelt på tværs af både land- og havbaserede komponenter. En foreløbig løsning for den tyske flåde, indtil 3SM "Tyrfing" krydsermissilet er indsat i 2030'erne, overvejes også. Potentialet er betydeligt, da der ved maksimal indsættelse kunne være mellem 30 og 50 Tomahawks på havet, som kunne bruges på F123- og F124-klassefregatter.

Bevæbning i tider med usikkerhed

Bundeswehr har mistet substans gennem årene. Ifølge rapporter fra BR Tropperne var slidte i lang tid. I lyset af udfordringerne fra Rusland planlægger den føderale regering en omfattende modernisering af Bundeswehr. Næsten 100 større projekter er allerede blevet godkendt, herunder moderne luftforsvarssystemer, nye ubåde og hovedkampvogne som en del af den nye Litauiske Brigade. Forsvarsminister Boris Pistorius talte om et "kvantespring" for Bundeswehr.

Et fælles lovudkast fra økonomi- og forsvarsministerierne skal sikre, at ordrer tildeles hurtigere, især inden for medicinske forsyninger og entrepriser for kaserne. Lovudkastet definerer sådanne projekter som "væsentlige nationale sikkerhedsinteresser" og tillader således undtagelser fra europæisk udbudslovgivning. Dette kan resultere i, at omkring 8.000 ordrer bliver behandlet hurtigere, forudsat at den nødvendige kapacitet er tilgængelig.

Innovationer og udfordringer

Som led i den planlagte oprustning er Tyskland også interesseret i nye teknologier. Købet af 600 Taurus Neo krydsermissiler til en værdi af omkring 2,4 milliarder euro og købet af 75 AGM-158B/B2 JASSM-ER krydsermissiler er allerede i pipelinen. Disse har ikke kun en rækkevidde på 1.000 kilometer, men har også avancerede stealth-egenskaber. En ordre på Joint Strike Missile (JSM), som har en rækkevidde på over 500 kilometer og passer ind i den interne våbenbugt på F-35A, er også planlagt til juni 2025.

Der er dog udfordringer, især i den kortsigtede levering af nye missilsystemer. Mange af de moderniserede systemer forventes først at være operationelle i begyndelsen af ​​2030'erne. Dette bekymrer ikke kun politikere, men også industrien, som står over for produktionskapacitet og leverandørpålidelighed.

Planer om at samarbejde med Det Forenede Kongerige om i fællesskab at udvikle et langtrækkende våben, samt interesse for et jordaffyret krydsermissil med en rækkevidde på 2.000 kilometer, afspejler tendensen til at investere mere i indenlandske forsvarskapaciteter. Der er stadig en vis uro over manglen på initiativer til at skaffe omkostningseffektive langtrækkende angrebskapaciteter, såsom minikrydstogtmissiler eller langdistancedroner.

Overordnet set kan man sige, at der sker meget i Tyskland – både politisk og militært. Det er stadig uvist, hvordan disse ambitiøse planer vil blive gennemført i virkeligheden.