Den kontroversielle befrielse: Ligesom Tyskland omdefinerede 8. maj

Den kontroversielle befrielse: Ligesom Tyskland omdefinerede 8. maj

Lüneburg, Deutschland - Den 14. maj 2025 vil debatten om tysk historie og især 8. maj 1945, da det nationalsocialistiske regime blev afsluttet af de allierede, igen diskuteret intensivt. En aktuel undersøgelse af 27. marts viser, at over halvdelen af ​​tyskerne ønsker en stopper for de tidligere debatter. Den opfattelse, at mange respondenter mener, at der kun var et par nazistiske kriminelle, og flertallet ikke skyld er særligt slående. Disse vurderinger kommer på et tidspunkt, hvor historikere og politiske videnskabsfolk kritisk sætter spørgsmålstegn ved rollen som Tyskland og ansvaret for nazisteglen.

Thomas Kück, en fremtrædende repræsentant for denne diskussion, understreger behovet for at stille spørgsmålstegn ved ideen om en sidste linje. Han henviser til de forskellige historiske oplevelser i det østlige og Vesttyskland, som har en stærk indflydelse på opfattelsen af ​​befrielsen. Især oplevede mange kvinder i øst ikke vold som befrielse og skabte således en dybere dimension i minderne fra denne tid.

Liberationen og dens forskellige opfattelser

Tobias Lenz gør det klart, at Tyskland ikke blev befriet for fascisme den 8. maj 1945, men af ​​de allierede. Lenz ser fritagelsen som udgangspunkt for en succeshistorie, der også er knyttet til det internationale ansvar for Tyskland, herunder europæisk integration og forekomsten af ​​international ret og retten til at eksistere i Israel. Disse synspunkter kombineres med Kücks psykoanalytiske perspektiv, der taler om en befrielse af det "demoniske onde" i nazi -systemet.

Diskussionen med publikum belyser, at befrielsen i krigen ofte var voldelig og ikke opfattes som sådan, især i det østlige Tyskland. Faktisk 8. maj 1945 opfatter mange tyskere som begyndelsen på en lang frigørelsesproces, der rejser det centrale spørgsmål om ansvaret for dagens studerendes generation. En historisk refleksion viser, at slutningen af ​​krigen i Tyskland blev opfattet som et nederlag på den ene side, men på den anden side også som en befrielse fra et totalitært diktatur. Denne ambivalens afspejles i forskellige sociale fortællinger.

hukommelseskultur og aktuelle udfordringer

80 år efter den anden verdenskrig står hukommelsens kultur over for nye udfordringer. Moderne vidner, der ikke var børn i 1945, bliver sjældne, hvilket gør det vanskeligt at formidle denne kritiske periode. Historie revisionistiske skuespillere, der i stigende grad identificerer sig med national socialistisk politik, viser, hvor vigtigt det er at udvikle en klar hukommelse og holdning. Ifølge et blogindlæg fra PRIF viser en undersøgelse, at et flertal af tyskerne er villige til at sætte en "konklusion" blandt forbrydelserne i naziregimet. Disse udviklinger er bekymrende og indikerer en krybende revision af erindringskulturen.

8. maj 1945 anerkendes officielt som befrielsesdagen, men dagen forbliver ikke en lovlig ferie i Tyskland, som fortsætter med at genoplive diskussionen om dens sociale betydning og den tilhørende hukommelsespraksis. I DDR blev denne dag fejret som en "befrielsesdag", men i den tidlige Forbundsrepublik var hukommelsen længe formet af tavshed.

Mangfoldigheden i samfundet kræver en konkretisering af mindesmærker for at imødekomme forskellige perspektiver. I denne sammenhæng er efterspørgslen at anerkende 8. maj som en landsdækkende ferie. Stemmer som Esther Bejarano, der bønfaldt for denne anerkendelse i 2020, viser, at debatten om fortidens arkiver og deres betydning for nutiden er uformindsket.