Klimaændringer: Mere end varme! Studerende lider af angst

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Artiklen fremhæver virkningerne af klimaændringer på mental sundhed i Hamborg, især blandt studerende. Den 23. juni præsenteres undersøgelsesresultater, der adresserer klimafrygt og dens virkninger.

Der Artikel beleuchtet die Auswirkungen des Klimawandels auf die psychische Gesundheit in Hamburg, insbesondere bei Studierenden. Am 23. Juni werden Umfrageergebnisse präsentiert, die Klimaangst und deren Auswirkungen thematisieren.
Artiklen fremhæver virkningerne af klimaændringer på mental sundhed i Hamborg, især blandt studerende. Den 23. juni præsenteres undersøgelsesresultater, der adresserer klimafrygt og dens virkninger.

Klimaændringer: Mere end varme! Studerende lider af angst

I dagens verden er klimaforandringer et emne, der sandsynligvis ikke virker nyt for dig. En nyligt offentliggjort artikel af Hamburg.de viser, at virkningerne af den globale opvarmning ikke kun belaster naturen, men også vores helbred. Især mental sundhed lider under klimaforandringerne. Det viser også de alarmerende resultater af en undersøgelse fra Hamburg University of Applied Sciences (HAW), hvorefter næsten halvdelen af ​​de studerende lider af klimarelateret frygt.

Klimaændringer forårsager mere intense hedebølger og hyppigere ekstrem nedbør, som ikke kun ændrer vejret, men også direkte påvirker vores psyke. Disse ekstreme vejrbegivenheder, såsom oversvømmelser og tørke, forårsager enorm psykologisk stress for mange mennesker. Undersøgelsen “Climate Change and Student Health” (KLIM MENT) viser, at den stressede hverdag på mange universiteter også forværres af det konstante opgør med konsekvenserne af klimaforandringerne.

Psykologisk stress forårsaget af ekstremer

Men hvad er det egentlig, der generer os? Højt PMC Klimaændringer kan føre til en stigning i psykiske lidelser som depression og angstlidelser. Nye syndromer, såsom klimaangst eller solastalgi, er på vej. Solastalgia beskriver følelsen af ​​at sørge over tabt bolig og rammer især de mennesker, der oplever ændringer i deres vante omgivelser. En direkte konsekvens er følelsesmæssige reaktioner såsom hjælpeløshed, som udløses af den konstante trussel om naturkatastrofer.

Effekterne er ofte drastiske. Hedebølger fører for eksempel ikke kun til fysiske sundhedsrisici, men kan endda øge tilbøjeligheden til vold og selvmordsrater. Mange oplever symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) efter ekstreme vejrbegivenheder, såsom orkanen Katrina. Presset på mental sundhed øges yderligere af de forudsagte økonomiske kriser, fødevaremangel og migration, der ofte ledsager disse ændringer.

Ressourcer til fremtiden

Hvordan kan dette modvirkes? Eksperter anbefaler at styrke de forebyggende foranstaltninger i den psykiatriske pleje. Føderale Miljøagentur påpeger, at ikke alle mennesker er lige ramt af de psykiske konsekvenser. Det er derfor vigtigt at identificere risikogrupper og skabe passende tilbud. Psykiatriuddannelsen og videreuddannelsen skal også udvides til at omfatte viden om klimaforandringer og deres sundhedsmæssige konsekvenser.

Et andet skridt i den rigtige retning kunne være fokus på klimavenlige tiltag i psykiatrien. Det tyske selskab for psykiatri og psykoterapi (DGPPN) har for eksempel forpligtet sig til klimaneutralitet inden 2030 og opfordrer til tilpasning til udfordringerne ved klimaændringer.

Den 23. juni 2025 vil resultaterne af HAW-undersøgelsen blive præsenteret som en del af en onlinebegivenhed fra kl. 10.00 til 12.00. Tilmeldinger er allerede mulige. Fra 1. juli 2025 udkommer en detaljeret artikel om HAW-studiet om "Science made in Hamburg".

Hold øje med disse emner, for klimaforandringer er ikke kun et miljøproblem, men også et sundhedsproblem for samfundet som helhed – og vi opfordres alle til at arbejde med det!