Oppositionen anklager Hessens regering for at blokere for undersøgelser!

Oppositionen anklager Hessens regering for at blokere for undersøgelser!

Tingene koger i det hessiske delstatsparlament: Oppositionen anklager delstatsregeringen for ikke at opfylde sin afgørende forpligtelse til at give information. Kritikken udspringer af dyb bekymring over tilsidesættelsen af ​​parlamentariske rettigheder og håndteringen af ​​spørgsmål. Grønnes partisuppleant Jürgen Frömmrich gør det umiskendeligt klart, at den sort-røde koalition undlader at give den nødvendige information rettidigt og kompetent. Ifølge ffh.de blev der indsendt i alt 708 henvendelser fra januar 2024 til januar 2025, hvoraf ca. 3 af dem svarede til -19 %. rettidigt. Det går for vidt for Frömmrich, der efterlyser klare ændringer for at styrke parlamentets kontrol med regeringen.

Især AfD ser et behov for handling og understreger, at spørgsmål i mange tilfælde blot forbliver ubesvarede. Christian Rohde, AfD-parlamentariker, understreger, at der ofte kun var undvigende eller meningsløse svar. FDP-parlamentsmedlem Oliver Stirböck tilslutter sig kritikken og taler om en udhuling af den parlamentariske ret til at stille spørgsmål. Indenrigsminister Roman Poseck (CDU) reagerede defensivt og pegede på bedre svartal, men var også ikke imponeret over sine politiske modstanderes kritiske syn og understregede, at juridiske vurderinger ikke var delstatsregeringens opgave.

Parlamentariske kontrolinstrumenter et overblik

De centrale spørgsmål for regeringen er ikke kun relevante i Hessen. Spørgsmålet om regeringskontrol og besvarelse af parlamentariske spørgsmål tages også alvorligt på føderalt niveau. Forbundsdagen har etableret en række instrumenter til at fremme dialogen mellem medlemmer af parlamentet og regeringen. Disse omfatter blandt andet små og store henvendelser, skriftlige spørgsmål, spørgetider samt aktuelle åbningstider og regeringsundersøgelser, som kan findes på [bundestag.de](https://www.bundestag.de/parlament/ Tasks/regierungskontrolle_neu/kontrolle/instru-255462).

Særligt små anmodninger, som skal indgives af mindst 5 % af parlamentsmedlemmerne eller en folketingsgruppe, sikrer, at aktuelle spørgsmål kan reageres hurtigt. Ved store spørgsmål er der dog lagt op til en plenumsdebat, som ofte omhandler mere omfattende emner. Dette viser, hvordan folketingsmedlemmer efterspørger information fra regeringen og dermed bidrager til gennemsigtighed i regeringsførelsen.

Betydningen af ​​at sætte spørgsmålstegn ved rettigheder for demokratiet

Retten til at stille spørgsmål er ikke kun en formel del af det parlamentariske arbejde, men også et væsentligt grundlag for at kontrollere regeringen og sikre gennemsigtighed. Ifølge en artikel af bpb.de binder den regeringen til en forpligtelse til at svare på henvendelser, der giver relevant information. Selvom der er grænser for retten til at stille spørgsmål, skal det offentlige pres ikke undervurderes. Det står i Gesheft, at Parlamentet også handler under offentligt pres og kan stilles til ansvar.

Overordnet set kan man sige, at den igangværende debat om opfyldelsen af ​​informationsforpligtelser i Hessen udløser en vigtig diskurs om demokratiets modstandskraft og de parlamentariske kontrolmekanismers rolle. Borgerne har ret til at vide, hvordan deres repræsentanter træffer beslutninger, og hvordan disse beslutninger udføres.