Nye hastighedskameraer i Hameln-Pyrmont: sikrere eller bare en rip-off?

Nye hastighedskameraer i Hameln-Pyrmont: sikrere eller bare en rip-off?

Fra midten af ​​november kunne bilisterne i Hameln-Pyrmont-regionen være forberedt på noget: To nye stationære fartkamerasystemer vil blive sat i drift. Disse er på forbundsvej 1 i Hameln-Wangelist og på forbundsvej 217 i Hachmühlen. Dette bringer en ende på år med foreløbige træfninger, hvor distriktet i lang tid var imod installationen af ​​faste fartkameraer.

Fotofælderne blev sat op i slutningen af ​​oktober, efterfulgt af en undersøgelse, hvor 531 borgere deltog. Resultatet er interessant: 64 % af undersøgelsens deltagere vurderede de nye fartkameraer som positive, mens 24 % fandt, at de var "temmelig dårlige". 12,4 % havde en blandet mening om det. Fortalerne hævder, at de nye systemer kan sikre større trafiksikkerhed, færre ulykker og mindre støj.

Position og kritik af fotofældernes placeringer

Men ikke alle kan lide konceptet. Kritikere ser fartkameraerne som en "rip-off" og tvivler på deres langsigtede fordele. Især placeringerne skaber diskussioner: Nogle undersøgelsesdeltagere indvendte, at fartkameraerne var dårligt udvalgt - især i nærheden af ​​lyskryds. Utilfredsheden afspejles også i de forslag, som adskillige borgere har fremsat. 108 deltagere nævnte specifikt andre mulige steder, herunder vigtige steder såsom kryds, skoler, børnehaver og plejehjem.

Det er dog stadig uklart, om distriktet stadig planlægger at opsætte yderligere stationære fartkameraer i Hameln-Pyrmont-området. De ansvarlige har meddelt, at de snarest vil informere herom. Det ville bestemt være spændende at finde ud af, om planerne kan konkretiseres.

Teknologi af moderne fartkameraer

De nye stationære fotofælder bruger moderne teknologier, som ikke kan bruges sammen med traditionelle mobile fotofælder. Stationære fartkameraer er for eksempel afhængige af induktions- og piezomålinger eller radar, som muliggør mere pålidelige målinger. Udfordringen er ofte, at bilister, der er bekendt med området, hurtigt lærer, hvor fartkameraerne er, og kun reducerer deres hastighed disse steder. Derfor placeres de ofte ved ulykkessteder, nær skoler og ildevarslende lyskryds for at sikre trafiksikkerheden, hvor der er mest brug for det.

Et andet aspekt er, at stationære fotofælder ofte ses som en indtægtskilde for kommunerne. Kritikere anklager dem for at udsætte sig selv for hærværk og for at blive betragtet som en lovlig gråzone, da brug af radar-detektor-apps og -enheder, der advarer om fartkameraer, er forbudt.

Diskussionen om fartkameraer vil helt sikkert fortsætte livligt i de kommende uger. Forhåbentlig kan de nye faciliteter faktisk føre til en forbedring af trafiksituationen, og offentlighedens meninger kan nå til enighed.

Yderligere information om stationære fotofælder og hvordan de fungerer kan findes på bl.a bussgeld-info.de tilgængelig, hvor de forskellige teknologier og mulige anvendelser er forklaret.

Sammenfattende kan Hameln-Pyrmont-distriktet bevæge sig ind i en ny æra af trafiksikkerhed med disse nye systemer, men hvordan borgerne vil reagere på dette, er stadig uvist. Og kun tiden vil vise, om de blå fartkameraer har den ønskede effekt.