Israel frit forsvaret: Kampen mod det iranske terrorregime

Israel frit forsvaret: Kampen mod det iranske terrorregime

Spændingerne mellem Israel og Iran tager i øjeblikket en dramatisk drejning. Kansler Thorsten Frei har forsvaret den føderale regerings støtte til israelske angreb på Iran. Efter hans mening er det i hele verdens interesse, at de iranske mullahs regime ikke har atomvåben. I en tale på sidelinjen af ​​G7-topmødet understregede han, at Irans missilprogram også udgør en trussel mod Europa og antydede, at Israel havde handlet af alvorlige grunde.

Frei sagde, at det er på tide at stoppe Irans farlige ambitioner, især da angrebene er berettigede med det formål at sikre Israels eksistens. "Irans mål er ødelæggelsen af ​​Israel," sagde Frei, som også påpegede Tysklands ansvar for at støtte Israel i den nuværende situation. I de første fem uger af den nye føderale regering blev våbeneksport til en værdi af næsten fire millioner euro godkendt til Israel. Det stiller Tyskland et godt stykke efter de 28 millioner euro, der blev godkendt i første kvartal af 2025 under den rødgrønne mindretalsregering.

Selvforsvar eller brud på international lov?

Israel beskriver sine militære handlinger som forebyggende angreb mod en overhængende risiko. Den 13. juni 2025 bombede det israelske luftvåben strategiske mål i Iran og dræbte flere højtstående militære chefer og atomforskere. Israels forsvarsminister Israel Katz talte om et "forebyggende angreb", mens præsident Izchak Herzog sagde, at angrebene blev udført for at neutralisere en "umiddelbar og eksistentiel trussel." Iran reagerede øjeblikkeligt med raketangreb på israelske byer og retfærdiggjorde dem som selvforsvar på baggrund af et muligt angreb på landets atomanlæg.

I folkeretten gælder magtforbudet ifølge FN-pagten, som forbyder angreb mellem FN-medlemslande. Israel påberåber sig dog retten til selvforsvar i henhold til artikel 51 i FN-pagten, som gælder i tilfælde af et truet angreb. Kritikere klager over, at truslen fra Irans atomprogram er for abstrakt til, at Israel kan retfærdiggøre et angreb. Iran har i øjeblikket uran beriget med 60 procent, men har endnu ikke nået det niveau på 90 procent, der er nødvendigt for atomvåben.

Det internationale samfunds rolle

Den tyske forbundsregering, især CDU, har klart taget parti for Israel. Norbert Röttgen, en førende udenrigspolitisk ekspert i sit parti, har understreget farerne ved et potentielt iransk atomvåbenprogram for Israels og hele regionens sikkerhed. Samtidig er der også røster, der peger på problemet med angrebene med hensyn til international humanitær ret. Det målrettede drab på især iranske atomforskere er en hovedpine for mange internationale advokater. Ifølge reglerne i international humanitær ret skal angribende stater beskytte civile, og legitime krigsmål er kun kombattanter.

Den aktuelle udvikling gør det klart, hvor anspændt situationen er i Mellemøsten. Israel fortsætter sine angreb, selv i lyset af international kritik. Iran falder derimod ikke til ro og har allerede truet med modangreb. Det betyder, at situationen i regionen fortsat er ekstremt anspændt.

Spørgsmålet om, hvad der tæller som nødvendig og berettiget militæraktion, og hvad der kan ses som et angreb, der krænker folkeretten, er fortsat åbent og vil i høj grad påvirke internationale relationer og politik i de kommende måneder.

For mere baggrundsinformation om dette komplekse emne kan du læse artiklerne om Læbebølge, daglige nyheder og ZDF læse op.