Undersøgelse af AfD-valgplakaterne: Hermannsdenkmal i kritikkens fokus!

Undersøgelse af AfD-valgplakaterne: Hermannsdenkmal i kritikkens fokus!

I Köln vækker kontroversiel valgannoncering fra AfD stor interesse og juridisk undersøgelse. Regionsforeningen Lippe har påtaget sig at gennemgå brugen af ​​Hermann-monumentet i plakaterne. Plakaterne viser monumentet med det slående slogan "Jeg ville stemme på AfD". Som Radiolippe rapporterer, bliver der i øjeblikket lavet en juridisk afklaring af, om offentliggørelse af plakaterne er tilladt eller ej. Det er særligt eksplosivt, da AfD allerede tidligere har vakt opsigt med lignende optagelser i Mainz.

De juridiske rammer giver dog en vis frihed: I Tyskland kan billeder af offentlige bygninger, såsom Hermannsdenkmal, fotograferes og bruges, så længe billederne er taget fra et offentligt sted. Dette sker inden for rammerne af "panoramafrihed". Regionsforeningen Lippe lægger vægt på sin neutralitet og ønsker ikke at blive ensidigt overtaget, mens den lægger vægt på tolerance, mangfoldighed og kulturel åbenhed.

Valgkamp og skattepenge

Som ZDF rapporterede, er Forbundsdagens Ældreråd ved at undersøge lovligheden af ​​AfD's plakatkampagne, som har placeret dens valgannoncer med hundredvis af store plakater i landet i de seneste uger. Det står klart, at disse plakater ikke blev finansieret af partiets kasse, men derimod af skatteydernes penge fra Forbundsdagens fraktion. Ifølge skøn beløber omkostningerne sig til omkring 300.000 euro, og en intern e-mail viser, at plakatkampagnen var planlagt til oktober 2024.

I alt blev der identificeret over 650 opdaterede plakater, som blev finansieret af Folketingets gruppemidler. Kritikere, herunder Federal Audit Office, kritiserer brugen af ​​skatteydernes penge til valgannoncering. Senest har en protest mod en plakat i Brandoberndorf den 11. januar 2025 skabt overskrifter og viser, at striden om plakatkampagnerne koger over ikke kun i den politiske sfære, men også blandt befolkningen.

Nye regler for politisk annoncering

I forbindelse med valgannoncering er de nye EU-forordninger vedtaget i februar 2024 også vigtige (EU-Parlamentet). Disse regler har til formål at styrke integriteten af ​​valgkampagner og bekæmpe desinformation og udenlandsk indblanding. Blandt andet skal politiske annoncer mærkes tydeligt, så vælgerne kan forstå, hvem der står bag kampagnerne.

Endvidere er målretning af vælgere kun tilladt med deres samtykke til indsamling af personoplysninger. Dette repræsenterer et vigtigt skridt til bedre at beskytte borgerne og fremme informerede stemmebeslutninger. I sidste ende bliver det spændende at se, hvordan både de juridiske anmeldelser af de kontroversielle plakater og de nye EU-regler vil påvirke det politiske landskab i Tyskland.