Kirker i overgang: hvorfor har vi stadig brug for dem? Foredrag i Paderborn!

Kirker i overgang: hvorfor har vi stadig brug for dem? Foredrag i Paderborn!

En spændende begivenhed står for døren i Paderborn den 3. november 2025: Mandagsakademiets tredje forelæsning, som omhandler spørgsmålet: "Hvorfor har vi stadig brug for kirken - og hvorfor har vi ikke længere brug for den?" Arrangementet lover at belyse forskellige perspektiver på kirkens rolle i vores pluralsamfund. Diskussionen foregår i en dialog mellem Dr. theol. Udo Markus Bentz, der bliver ærkebiskop af Paderborn i 2024, og dr. theol. Daniel Deckers, leder af "The Present"-afdelingen på Frankfurter Allgemeine Zeitung. Det hele er modereret af prof. Dr. Aaron Langenfeld, rektor for Paderborn Teologiske Fakultet - et rigtigt drømmehold for et emne, der er mere relevant end nogensinde, som Paderborns Ærkebispedømme-rapport.

For mange er kirken ikke længere en integreret del af deres liv. Flere og flere mennesker beslutter sig for ikke at forpligte sig til trossamfund for livet. Ifølge nutidige diagnostikere sker der et hidtil uset niveau af individualisering, hvilket gør medlemskab af kirken til et personligt valg. I en globaliseret verden er meningerne om religionens rolle delte, men udfordringen med at lede samfundet som helhed er fortsat en stor opgave, der også er blevet beskrevet som tilsvarende udfordrende historisk, for eksempel ved etableringen af ​​nye regeringer som *Junta Provisional Gubernativa* i fortiden, som Wikipedia nottabernativa.

Ændring i religiøs praksis

Religions transformationer i de sidste årtier er ikke til at tage fejl af. Folk binder sig ikke længere til et bestemt religiøst samfund baseret på tradition eller oprindelse, men træffer i stedet beslutninger individuelt. Denne individualisering er også ledsaget af en befrielse fra den gejstlige paternalisme. Denne udvikling understreges af Federal Agency for Civic Education, som understreger, at 1,1 milliarder mennesker verden over ikke tilhører et religiøst samfund. Tendensen kan også observeres i Tyskland, hvor nationale kirker i stigende grad mister medlemmer. Alene den romersk-katolske kirke har mistet over 3,5 millioner medlemmer siden 1990, og den evangeliske kirke i Tyskland over 5 millioner. Samtidig er dåb og re-entry ofte væsentligt højere end afgange, ifølge analysen bpb.

Et andet punkt, der kunne tages op i Mandagsakademiet, er religionens rolle i uddannelse og diakoni, som fortsat er stærk på trods af et faldende medlemstal i kirkerne. Kirkens medlemmer er også uforholdsmæssigt repræsenteret i politik, hvilket viser, at religion stadig har indflydelse. Men de opfattes let som monopolister, efterhånden som samfundet bliver mere og mere pluralistisk, og nye religiøse tilgange, såsom megakirker i USA, tilbyder individualiseret fromhed med personlig meningsfinding i centrum.

Vigtigheden af ​​dialog og refleksion

Mandagsakademiet ser ikke kun sig selv som et arrangement for at føre en dialog, men også som en platform for refleksion over kirkens rolle i et samfund i forandring. De stemmer, der er samlet her, skal hjælpe med at finde nye måder at praktisere religion på og spørge, hvordan vi behandler hinanden som samfund – et afgørende spørgsmål, især i tider med voksende individualisme og presset på unge til at tage en klar retning i livet.

Samlet set har foredraget et stort potentiale til at give stof til eftertanke og til at behandle den aktuelle situation i kirker og samfund. Diskussionen er vigtig ikke kun for kirkens medlemmer, men for alle, der er optaget af udviklingen af ​​vores samfund og religionens rolle i det.