Diplomatisk håb? Wadephul møder iransk minister i Genève!

Diplomatisk håb? Wadephul møder iransk minister i Genève!

Midt i de nuværende spændinger i Mellemøsten dukker et nyt kapitel i konflikten mellem Israel og Iran op. Udenrigsminister Johann Wadephul møder fredag ​​den iranske udenrigsminister Abbas Araghchi i Genève. Dette blev annonceret af Süddeutsche Zeitung og repræsenterer en samordnet aktion fra E3-staterne (Tyskland, Frankrig, Storbritannien) og Irans arabiske naboer. I betragtning af den spændte situation har Wadephul omlagt sin oprindelige rejse gennem Libanon, Syrien og Israel og i stedet besøgt Saudi-Arabien, Qatar og Oman for at lede efter diplomatiske løsninger.

Under denne udvikling, udløst af det israelske angreb på flere iranske mål, herunder Nathan-atomanlægget, er konflikten i Mellemøsten fortsat anspændt. Torsdag gennemførte Israel et angreb natten over baseret på påstande om, at Iran var tæt på at færdiggøre en atomvåben-egnet infrastruktur. Efterretninger antyder, at Teheran i hemmelighed arbejder på at producere en atombombe. Jan Busse fra University of the Bundeswehr i München gør det klart, at selvom Iran teknisk set er i stand til at levere nok højtberiget uran til op til ti atombomber, har det endnu ikke et operationelt våben.

Diplomatisk indsats og militær eskalering

Bestræbelserne på at finde en diplomatisk løsning virker næsten håbløse givet udviklingen i både den militære konflikt og nukleare spændinger. Iran svarede på det israelske angreb med intens raketbeskydning og meddelte, at det ville fortsætte sit atomprogram. Wadephul understregede, at Teheran skal tage tillidsskabende og verificerbare foranstaltninger for at forhandle en løsning meningsfuldt. På den baggrund blev planlagte samtaler i Oman, som blev forberedt under de næsten to måneder lange forhandlinger mellem USA og Iran under Omans mægling, aflyst, da samtalerne om uranberigelse stagnerer.

Næsten to år efter USA's ensidige tilbagetrækning fra Wien-atomaftalen fra 2015 viser den aktuelle udvikling skrøbeligheden af ​​sikkerhedssituationen i regionen. På det tidspunkt opfordrede præsident Donald Trump til "ubetinget overgivelse", men sagde, at yderligere forhandlinger var mulige. Rammerne for disse usikre forhandlinger er overskygget af en geopolitisk virkelighed, hvor Israel og Iran opererer i en igangværende cyklus af luftangreb og militære trusler.

Det nukleare spørgsmål er fortsat centralt

Eskaleringen omkring Irans atomprogram har sine rødder i 1960'erne. På det tidspunkt begyndte Iran sit atomprogram, støttet af USA, men det førte efterfølgende til en stadig mere kompleks geopolitisk sikkerhedssituation. Rapporter fra ZDF viser, at Iran nu har adgang til et betydeligt lager af højt beriget uran, og man frygter, at militære angreb kun kan forsinke det iranske atomprogram på kort sigt.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) fandt i maj 2023, at Iran kraftigt øgede sit lager af 60 procent beriget uran i årets første tre måneder. Samtidig er spørgsmålet fortsat, hvordan Washington og Teheran vil gribe militære og diplomatiske løsninger til efter disse nye angreb. Observatører er enige om, at faren for en større militær eskalering i Mellemøsten ikke skal undervurderes, mens de pro-iranske militser i regionen indtil videre har været forsigtige.

Påstande og frygt omkring Irans atomprogram vil sandsynligvis forblive dominerende i de kommende dage, især med det kommende møde mellem udenrigsministre i Genève. Det er tilbage at se, om diplomatiet har en chance for at finde en løsning i krigens skygge, eller om vi bliver nødt til at fortsætte med at se voldsspiralen.