Kirkeasyl for somaliere: Biskop kritiserer udvisningspolitik!

Kirkeasyl for somaliere: Biskop kritiserer udvisningspolitik!

I Berlin vækker den evangeliske kirke i Tyskland (EKD) opsigt ved at huse tre somaliske asylansøgere, to mænd og en kvinde, i en præstegård. Denne foranstaltning er baseret på den føderale regerings bekymrende migrationspolitik, som er blevet skarpt kritiseret af biskop Christian Stäblein, EKD's flygtningerepræsentant. Biskoppen betegner flygtningene som "meget unge" med svære oplevelser og går ind for, at de humanitære aspekter af migrationspolitikken ikke skal tabes af syne. Stäblein reagerer med rædsel på afvisningen af ​​dem, der søger beskyttelse ved grænserne, og opfordrer regeringen til at undersøge sig selv for at finde humanitære løsninger, der svarer til mennesker og deres værdighed. {{source_1}} rapporterer, at de somaliske flygtninge har været i Berlin siden pinse og blev indkvarteret i hovedstaden af ​​medicinske og humanitære årsager.

Flygtningene havde gjort flere forsøg på at nå Tyskland, men blev vendt tilbage af det føderale politi, mens de allerede var i sikkerhed i Polen. Kun hjælp fra asylaktivister gjorde deres indrejse mulig. Som om kirken havde tændt et lys i mørket, viser dens støtte nu mulige veje til kirkeasyl, hvis der er trussel om udvisning. Ifølge Berlins statskontor for flygtninge er somalierne registreret i ankomstcentret og deltager i alle nødvendige officielle aftaler.

Menneskeheden i fokus

Hvilke udfordringer står et demokratisk samfund over for, når det kommer til migrationspolitik? Disse spørgsmål opstår, især efter vedtagelsen af ​​en kontroversiel "5-punktsplan" om asyl- og migrationspolitik i Forbundsdagen. Med støtte fra CDU/CSU, FDP og AfD opfordrer denne plan blandt andet til permanent grænsekontrol og afvisning af beskyttelsessøgende, hvilket Stäblein ser som utilstrækkeligt og i strid med juridiske og europæiske regler. I en lidenskabelig appel opfordrer han alle parter til at finde en fælles diskurs, der sætter menneskeheden i højsædet. Biskoppen hæver stemmen imod instrumentaliseringen af ​​migrationsspørgsmål til valgkampsøjemed og beskriver højrepopulisternes seneste sejr som en alarmerende tendens i den demokratiske kultur.

"Det handler ikke kun om tal, men om mennesker," understreger Stäblein og peger på Tysklands historiske ansvar med hensyn til asyl og flygtninge. Et tilbageblik på tiden efter Anden Verdenskrig viser, at Tyskland allerede gjorde et omfattende brud med fortiden, da retten til asyl blev nedfældet i grundloven i 1949. Dengang skulle samfundet tage klart afstand fra den nationalsocialistiske historie. I perioden efter modtog Tyskland mange flygtninge, der kom til grænserne på grund af krige og forfølgelse, så retten til asyl blev formet af skæbnen for de mennesker, der er afhængige af den.

Debatten om asyl og migration

Diskussionen om migrationspolitik er ikke ny i Tyskland. Efter Anden Verdenskrigs afslutning blev der udviklet en omfattende asyllov i Vesttyskland for at tilbyde datidens mange fordrevne og fordrevne et sikkert tag over hovedet. Men siden 1990'erne har asylpolitikken ændret sig grundlæggende, primært gennem indførelsen af ​​begreberne "sikre tredjelande" og "sikre oprindelseslande", som gør det væsentligt sværere for flygtninge at søge asyl. Derudover er antallet af asylansøgninger i Tyskland faldet markant siden da, hvilket gør behovet for reformer og flere humanitære løsninger endnu mere presserende.

"I dag er det endnu vigtigere at respektere rettighederne for dem, der søger beskyttelse, og at tilbyde dem et perspektiv," siger Stäblein. EKD er forpligtet til at skabe et humanitært migrationsregime, der ikke kun er afhængig af de juridiske rammer, men frem for alt på medmenneskelighed og værdighed. Det er tilbage at håbe, at stemmer som biskop Stäbleins vil blive hørt og igangsætte de nødvendige ændringer i politik.