Suche
Mein Konto
Holland stemmer igen: Wilders' fremtid i fare!
Den 29. oktober 2025 vælger hollænderne igen deres parlament. Centrale emner er asyl, migration og sundhedsudgifter.
Holland stemmer igen: Wilders' fremtid i fare!
Stemningen i dagens hollandske valg er anspændt, og vælgerne håber på forandring. Efter næsten to år er omkring 13 millioner hollændere, der er berettigede til at stemme, tilbage ved valgurnerne for at vælge deres parlament. Situationen er kompleks, fordi 27 partier har afgivet deres kandidaturer, heraf 15, der i øjeblikket sidder i parlamentet. Det interessante er, at der ikke er nogen tærskelklausul, hvilket betyder, at mange små partier kan komme ind med kun få parlamentsmedlemmer. sueddeutsche.de rapporterer, at ...
I år er der hals og hals mellem Geert Wilders' populistiske Parti for Friheden (PVV) og andre partier. Wilders' PVV var den stærkeste kraft i 2023 med 37 pladser og stod i spidsen for en koalition, der brød sammen efter blot elleve måneder på grund af en strid om asyllovgivning. Den partiløse premierminister Dick Schoof tilbød sin afgang, hvilket førte til disse tidlige valg.
Valgkampens temaer
Hvilke spørgsmål er særligt vigtige for vælgerne? Valgkampen kredser hovedsageligt om asyl, migration, boligkrisen og stigende sundhedsudgifter. Holland er et af de tættest befolkede lande i Europa. Det fører til høje huslejer i byer, især i Amsterdam, Rotterdam og Haag. Ifølge meningsmålinger er immigration, sundhed, kriminalitet og leveomkostninger i fokus for vælgernes interesser. Der lægges også vægt på nøglespørgsmål såsom krigen i Ukraine og konflikten i Gaza-striben. Trods nogle offentlige protester er klimapolitikken fortsat et ret marginalt spørgsmål.
Wilders står over for politiske beskyldninger om, at han bevidst kan have forårsaget den sidste koalitions kollaps. Lederen af den liberale VVD, Dilan Yesilgöz, beskrev sin opførsel som "ekstremt uansvarlig". Nogle hændelser under valgkampen skabte også overskrifter: PVV-parlamentsmedlemmer spredte AI-genererede billeder af Frans Timmermans, der var ærekrænkende. Timmermans har meddelt juridiske konsekvenser for dette skridt. Wilders tog dog afstand fra disse begivenheder og undskyldte over for Timmermans.
Udsigterne og mulige premierministre
Hvem kunne danne den næste regering? Meningsmålingerne viser, at selvom PVV fortsat er populær, ønsker intet større parti at danne koalition med det. Centerpartiet NSC ser i øjeblikket ikke ud til at have nogen chance, og landmændenes protestparti BBB kan også miste stemmer. Potentielle premierministre er Frans Timmermans fra GroenLinks-PvdA, Rob Jetten fra D66, Henri Bontenbal fra CDA og Dilan Yesilgöz fra VVD.
En ting er sikkert: Det vil formentlig tage flere måneder at danne regering, da ingen af partierne opnår et klart flertal. Sidste gang en regering blev dannet tog 223 dage. Så vælgerne har stadig meget foran sig, og nogle overraskelser kan ledsage valgaftenen. wdr.de skriver, at ...