Suche
Mein Konto
Regeringen planlægger at spare 3 milliarder euro på borgernes penge!
Den føderale regering planlægger besparelser på borgernes penge i 2026 og 2027. Arbejdsministeriet kan ikke give nogle specifikke tal.
Regeringen planlægger at spare 3 milliarder euro på borgernes penge!
Den føderale regering er under pres, når det kommer til spørgsmålet om borgernes penge. Der er planlagt betydelige besparelser på 1,5 milliarder euro i 2026 og yderligere 1,5 milliarder euro i 2027. Et afgørende punkt for disse besparelser er antallet af støttemodtagere. Men Arbejds- og Socialministeriet kan ikke give nogle konkrete tal og henviser til "etablerede forudsætninger". Dette vækker utilfredshed og har allerede ført til spørgsmål fra offentligheden. Som Billede rapporter, uden klare data, er regeringens planer svære at forstå.
I 2025 vil udgifterne til borgernes penge være steget til knap 43 milliarder euro. Det rejser nye spørgsmål. Hvordan opstår så høje udgifter, og hvad er de specifikke tiltag forbundet med det? Minister Bärbel Bas har meddelt, at besparelserne vil blive gennemført gennem skærpede sanktioner for de arbejdsuvillige og en mere intensiv kamp mod sort arbejde. Men heller ikke her er der præcise oplysninger om de berørte personer eller sagerne om sort arbejde.
Besparelser og reformer i borgernes penge
Borgerydelsen, der blev vedtaget i 2022 som en reform af den grundlæggende tryghed og trådte i kraft i begyndelsen af 2023, afløste den tidligere dagpenge II, bedre kendt som Hartz IV. Kritikere, især fra CDU/CSU, FDP og AfD, har udtrykt bekymring over de stigende omkostninger. Omkostningsudgifterne i 2023 var på 42,6 milliarder euro - en stigning på 16 procent i forhold til året før, ifølge Federal Agency for Civic Education rapporteret.
En af de vigtigste ændringer er reformen af anbringelsesprioriteten. Jobcentre var tidligere forpligtet til at tilbyde alle jobsøgende enhver rimelig beskæftigelse, men denne prioritering er ophævet. I stedet skal der nu fokuseres på langtidsansættelse og kvalificering af jobsøgende. Samtidig blev de beskyttende aktiver øget fra 10.000 euro til 40.000 euro - for hver yderligere person i behovsfællesskabet tillægges 15.000 euro.
Hårde sanktioner og nye regler
Et spændende element i aktuelle begivenheder er det trestrengede sanktionssystem, der anvendes ved pligtbrud. Støtten kan nedsættes, hvis ydelsesmodtagere nægter at deltage i anbringelsesdrøftelser. Dette system skal motivere brugerne til aktivt at arbejde for deres integration på arbejdsmarkedet. Interessant nok går unionspartierne ind for en tilbagevenden til de gamle regler og kræver, at borgerydelserne bortfalder, hvis de får afslag på arbejde.
For bedre at kunne evaluere reformen af borgernes ydelser er der planlagt en omfattende videnskabelig analyse fra forbundsarbejdsformidlingen i slutningen af 2026. Spørgsmålet står tilbage: Hvordan vurderer borgerne selv disse tiltag? Fra januar til august 2024 blev der trods alt registreret en stigning på 8 procent i integrationen af tidligere dagpengemodtagere på arbejdsmarkedet.
Emnet borgernes penge er fortsat spændende og vil helt sikkert fortsat skabe diskussioner. Det er uvist, hvordan regeringen planlægger at overvinde de kommende udfordringer.