Fremtidig debat: Hvordan Tyskland genvinder troen på politik

Fremtidig debat: Hvordan Tyskland genvinder troen på politik

Midt i betagende forandringer og et mærkbart "tab af vished" holdt professor Dr. Karl-Rudolf Korte en kraftfuld tale på Stapelfeld Katolske Akademi i sidste uge. Ved den 18. "Caritas aften" den 12. juni 2025 opfordrede han de 110 tilstedeværende gæster til at foretage positive forandringer i Tyskland, som står over for adskillige udfordringer. Korte opfordrede til "frihedens fejring" og mindede om, hvor mange mennesker gav deres liv for demokratiet. Han beskrev tyskernes tillid til politik som svækket og opfordrede til en ny tilgang til upopulære spørgsmål, såsom den kontroversielle varmelov, som mange borgere opfatter som en trussel mod deres "at føle sig hjemme".

En central bekymring for Korte var udviklingen af ​​en "kompetence til at undvære", det vil sige evnen til at klare sig med mindre. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor mange tyskere klager over negative aspekter i stedet for at lede efter løsninger. Den sidste valgkamp blev beskrevet som en "dårlig fremtid", fordi emner som "billigere boliger, billigere indkøb og billigere brændstof" ikke var i fokus. Korte oplevede i den sammenhæng, at mange vælgere handler paradoksalt: De kræver hurtige beslutninger, men vil også have mere at sige.

Klimapolitikkens udfordringer

Et af de vigtigste emner, som Korte tog op, var varmeloven, der blev udformet som en del af varmeomstillingen for at gøre Tyskland uafhængig af russisk gas og for at fremme mere klimavenlig opvarmning. Der er dog udfordringer: Populistiske kampagner har i væsentlig grad hindret fremskridt. Ifølge en rapport fra Bayerische Rundfunk er indflydelsen af ​​populistiske argumenter på klimapolitiske beslutninger stærk. Typiske mønstre som polemiske overdrivelser og frygt-manger har undermineret offentlighedens tillid til klimalovgivningen. Sproglige finesser som ”Habecks varmehammer” eller ”Energi Stasi” viser, hvordan populistiske aktører miskrediterer varmeloven ved at vække frygt blandt befolkningen og give indtryk af, at borgernes frihed bliver frataget.

Varmeloven repræsenterer derfor ikke kun en nødvendig ændring, men bliver også et politisk spørgsmål, der kræver klar kommunikation og social retfærdighed. Det blev konstateret, at sociale udfordringer og økonomiske aspekter ikke tages tilstrækkeligt hensyn til i loven, hvilket bidrager til mange borgeres skepsis.

Længslen efter forandring

Körber Foundation-undersøgelsen illustrerer den spændte politiske situation: 60 procent af de adspurgte ser gerne, at politikerne er mere selvhævdende, samtidig med at de afviser en udvidelse af de udøvende beføjelser. Et paradoksalt billede tegner sig: Selvom mange støtter hurtigere beslutningstagning, er de skeptiske over for populistiske partier. 69 procent af deltagerne ser populisme som en trussel mod demokratiet, selvom dette synspunkt deles bredere af ældre og vesttyske borgere.

Situationen er tydeligt anspændt, og den politiske diskussion har akut brug for nye impulser. Dr. Gerhard Tepe, Caritas-direktøren, talte om en "hjerteintelligens" og understregede vigtigheden af ​​at placere dårligt stillede mennesker i centrum for politiske beslutninger. Dette danner også grundlaget for social samhørighed, som skal beskyttes nu mere end nogensinde.

Samlet set afspejler arrangementet, at Tyskland står over for en banebrydende proces, der skal formes af aktiv borgerdeltagelse, gennemtænkt kommunikation og et klart fokus på social retfærdighed. I disse turbulente tider er det vigtigt at stå op for demokratiet.