Pensionskrise: Hver fjerde tysker modtager mindre end 1.300 euro!

Pensionskrise: Hver fjerde tysker modtager mindre end 1.300 euro!

I Tyskland er pensionssituationen et emne, der altid giver anledning til diskussioner. Højt stjerne Mere end hver fjerde tysker, der har indbetalt til pensionsforsikring i mindst 45 år, får en pension på under 1.300 euro om måneden. Dette er et advarselstegn for mange pensionister, der må affinde sig med et stramt budget.

I gennemsnit modtager over 5,5 millioner pensionister med de tilsvarende bidragsår en pension på 1.668 euro. Der er klare forskelle mellem regionerne: Mens pensionister i Vesttyskland i gennemsnit får 1.729 euro, får pensionister i Østtyskland kun 1.527 euro. Forskellene mellem forbundsstaterne er særligt slående: I Hamborg er den højeste pension 1.787 euro, mens Thüringen har den laveste pension på blot 1.491 euro.

Kønsperspektiv og fattigdom i alderdommen

Kønspensionskløften er også et relevant emne, som ofte negligeres i den offentlige debat. Mænd får i gennemsnit 1.778 euro, mens kvinder må nøjes med markant mindre med 1.449 euro. Denne ulighed betyder, at fattigdom i alderdommen rammer kvinder hårdere. Statista rapporterer, at i 2022 vil omkring 19,4 procent af seniorkvinder blive betragtet som risiko for fattigdom, mens denne rate for mænd kun er 15,1 procent.

Årsagerne til denne ulighed er forskellige. Kvinder arbejder ofte på deltid, påtager sig mere ulønnet omsorgsarbejde og har derfor lavere pensionsrettigheder. Dertil kommer tallene fra bpb at omkring 17 procent af pensionisthusstandene og 27 procent af husstande med pensionister har en nettoindkomst på under 1.300 euro. Det er særligt alarmerende, når man tænker på, at omkring 660.000 mennesker i Tyskland var afhængige af grundlæggende sikkerhed i 2022 - et rekordstort antal.

Pensionisthusstande vs. pensionisthusstande

Et andet interessant aspekt er forskellen mellem pensionisthusholdninger og pensionisthusholdninger. Pensionister har det meget bedre: Omkring 60 procent af dem er i det øvre indkomstområde fra 3.600 euro, mens kun 11 procent af pensionisthusstandene opnår denne status. Den økonomiske kløft er også tydelig i indkomstfordelingsdata, som viser en bekymrende ophobning af indkomstfattigdom.

Dietmar Bartsch fra Venstre taler i denne sammenhæng om en "indikation af fattigdom for politik" og opfordrer til en fundamental vending i pensionspolitikken. Han kritiserer stabiliseringen af ​​pensionsniveauet på 48 procent og peger på, at lavere pensioner ofte kun er en del af problemet. Regeringen understreger dog, at tallene ikke afspejler hele den økonomiske situation for de berørte, da andre indtægtskilder også kan spille en rolle.

Det er særligt dem, der får lavere pension på grund af korte bidragsperioder. Kombinationen af ​​lave lovpligtige pensioner og mangel på firmapensioner skaber en ond cirkel af fattigdom i alderdommen, som især rammer solo-selvstændige og folk i lavtlønssektoren hårdt.

Debatten om pensionsreformen er mere end blot en politisk diskussion. Det påvirker millioner af mennesker i Tyskland, som må frygte for deres økonomiske sikkerhed i alderdommen. I lyset af det konstant stigende antal pensionister og de voksende forskelle på pensioner, er det endnu uvist, hvordan politikerne vil reagere for at modvirke dette.