Bundeswehr ønsker at vende tilbage til gamle steder - kommuner i undtagelsestilstand!

Bundeswehr ønsker at vende tilbage til gamle steder - kommuner i undtagelsestilstand!

I Tyskland ser det ud til, at tingene er ved at stige igen omkring Bundeswehr. Forsvarsministeriet har store planer: Det ønsker at udvide de væbnede styrker og har meddelt, at det vil beholde tidligere militære lokaliteter. Især i Slesvig-Holsten berører det omkring 20 lokaliteter, der skal genaktiveres som såkaldte konverteringssteder. Mens stemningen i nogle lokalsamfund stort set er positiv, er der bekymrede røster på andre områder, der giver større bekymring.

Kiel, Slesvig-Holstens delstatshovedstad, ser planerne som en mulighed for at styrke infrastrukturen. Borgmester Ulf Kampf taler om "konstruktive diskussioner" med den føderale regering. Helt anderledes er situationen dog steder som Seeth eller Heist, hvor borgere og lokalpolitikere ser kritisk på planerne. Her er eksisterende projekter på kanten, og det skaber uro og skepsis blandt de berørte. I Seeth for eksempel er omkring 1.000 flygtninge i øjeblikket indkvarteret, og en planlagt energiforretningspark kan være truet af Bundeswehrs planer. Et planlagt erhvervsområde i Heist kan også blive berørt, mens erhvervs- og boligprojekter i Altenholz allerede har måttet stoppes.

Udfordringer og usikkerheder

Kommunerne i Slesvig-Holsten er overordnet set uafklarede i sagen. Ligesom rapporteringen fra NDR viser, at der er et klart ønske om planlægningssikkerhed og en gennemsigtig tidsplan fra de berørte lokalsamfunds side. Den administrerende direktør for Schleswig-Holstein Community Association kræver utvetydigt, at Berlin skal komme med klare meddelelser om Bundeswehrs tilbagevenden, tidsrammen og finansieringen. Disse usikkerheder er ikke gode for kommunerne.

Emnet vedrører ikke kun lokalpolitik, men har også stor indflydelse på debatter på forbundspolitisk niveau. En ny værnepligtslov træder i kraft næste år, 14 år efter, at værnepligten blev indstillet. I den sammenhæng afskaffes værnepligten ikke, men mulighederne for frivillig værnepligt udvides. Forbunds forsvarsminister Boris Pistorius har understreget, at der er et presserende behov for flere soldater, mellem 60.000 og 80.000, for at sikre Bundeswehrs forsvarskapacitet. Debatten om værnepligt har fået nyt skub på grund af den aktuelle geopolitiske situation, især efter Ruslands angreb på Ukraine.

Perspektiver af Bundeswehr

Ombygningen af ​​omkring 200 militærpladser blev for nylig stoppet, hvilket varmer stemningen yderligere. Bundeswehrs webstedssikkerhedskursus udføres af stjerne løst, mens der også dukker nye udfordringer op på sikkerhedsområdet. Unionen kræver, at hvis troppestyrken ikke nås som planlagt, skal værnepligten automatisk genindføres. Presset på den føderale regering vokser.

Samlet set er der meget at tænke på de kommende måneder. Hverken politikere eller de berørte samfund ved præcis, hvad de kan forvente. En ting er klar: Debatten om Bundeswehr og dens sociale og infrastrukturelle indflydelse vil bestemt fortsat bekymre os i fremtiden. Dette varsler en forandring, der genererer både støtte og modstand. Men hvad der kommer dernæst er fortsat usikkert på trods af alle samtaler, bekymringer og håb.