Præcis kræftdiagnose: Ny tilgang til at identificere neoepitopen

Præcis kræftdiagnose: Ny tilgang til at identificere neoepitopen

Udviklingen af personaliserede immunoterapier forbliver et nøgleområde inden for kræftforskning. Disse terapier, herunder innovative tilgange, såsom vaccinationer af kræftkræft og T -celleterapier, er designet til at matche immunsystemet hos patienter til deres specifikke tumoregenskaber. Et vigtigt aspekt for disse personaliserede tilgange er identifikationen af neoepitopen - specifikke proteinændringer, der forekommer i kræft og kan genkendes af immunsystemet.

En af udfordringerne i onkologi er, at de ændrede proteinegenskaber, også kendt som neoepitoper, kun kan bruges terapeutisk, hvis de tydeligt identificeres. Mutationer inden for DNA ændrer strukturen af proteiner, hvilket giver dem et nyt "fremmed" udseende. For at genkende disse ændringer kræves en mere præcis analyse af tumorprøverne.

Nye metoder til påvisning af neoepitopen

En banebrydende udvikling på dette område er brugen af massespektrometri (MS), der gør det muligt for forskere at bestemme massen af proteinfragmenter. Denne teknologi giver det afgørende bevis for, at visse neoepitopen er til stede på overfladen af tumorcellerne. Ifølge Angelika Riemer, en immunolog ved det tyske kræftforskningscenter (DKFZ), er konventionel massespektrometri en udfordring, da sjældne peptider ofte ikke opdages.

Holdet på DKFZ har udviklet en ny analyseprotokol, der tillader, at neoepitoperne demonstreres i markant mindre vævsprøver. Forskerne syntetiserer først proteinfragmenterne i laboratoriet for at optimere analyseparametrene for massespektrometeret. Denne teknik ændrer tilgangen til tumordiagnosen: Holdet har vist, at de kan identificere en neoepitop med kun to og en halv million celler, som ikke engang har så meget volumen som et sandkorn.

I flere tumorprøver fra tre patienter var forskerne i stand til at finde fem neoepitopen og bekræfte de immunologiske reaktioner af T -cellerne. Disse opdagelser er afgørende, fordi de baner vejen for udviklingen af individuelle terapier, der specifikt er rettet mod de specifikke egenskaber ved tumorer.

Betydning af valideringen til terapi

Forskning viser, at en målrettet tilgang med et reduceret antal validerede neoepitopen kan opnå den samme effektivitet som aktuelle behandlinger, der ofte fungerer med op til 30 forskellige epitoper. Ifølge forskeren Angelika Riemer kunne dette understøtte udviklingen af mere effektive tumorvacciner. Hun understreger, at valideringen af målepitopen er afgørende for fremskridt inden for terapi, især i udviklingen af T -celler med specifikke receptorer, der kan angribe kræftceller.

DKFZ, som den største biomedicinske forskningsinstitution i Tyskland, spiller en central rolle i denne forskning. Det stræber efter at udvikle nye strategier for kræftdiagnose og behandling og overførte innovative tilgange fra forskning direkte til kliniske anvendelser. Det fungerer tæt sammen med forskellige universitetsklinikker for at forbedre behandlingsmulighederne for kræftpatienter.

Outlook for fremtidige immunoterapier

Fremskridt inden for neoepitopen-baserede terapeutiske tilgange markerer et lovende skridt hen imod personaliserede kræftbehandlinger. Ved at bruge den nye massespektrometri-protokol kan identifikationen af tumor-nye epitoper gøres mere effektive, hvilket i sidste ende kan føre til, at patienter får skræddersyede behandlingsmuligheder hurtigere. Forskning på dette område kunne ikke kun producere nye terapimuligheder, men også optimere og tilpasse de eksisterende metoder.

baggrundsoplysninger om immunterapi

Immunoterapi er en af de mest lovende udviklinger inden for onkologi. Det sigter mod at mobilisere kroppens immunsystem for at målrette kræftceller. Forskning har gjort betydelige fremskridt på dette område, især i de seneste årtier. Et vigtigt drivkraft for denne udvikling er den voksende forståelse af de genetiske fundamenter for kræft og mekanismerne for, hvordan tumorer kan undertrykke kroppens immunrespons.

I 2010 blev immunterapi officielt anerkendt, da forskerne James P. Allison og Tasuku Honjo modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin for deres immunblokadearbejde. De viste, at hæmninger fra visse immunpunkter, der svækker immunresponset, gør det muligt for kroppen at bekæmpe tumorer effektivt. Disse forskning banede vejen for udviklingen af nye immunologiske behandlinger, der giver patienterne håb, der ikke adresserer konventionelle terapier.

Aktuelle statistikker om effektiviteten af immunterapi

En nuværende metaanalyse af undersøgelser af immunterapi har vist, at omkring 40-50% af patienterne med avanceret melanom drager fordel af immunoterapeutiske tilgange. I en stor fase III-undersøgelse af PD-1-hæmmere blev der observeret en responsrate på op til 45%, hvilket viser signifikante forbedringer sammenlignet med konventionelle behandlinger. En anden vigtig undersøgelse af CAR-T-celleterapier, der er udviklet til visse typer blodkræft, har vist en remissionshastighed på over 80% hos patienter med akut lymfoblastisk leukæmi.

Brug af individuelt tilpassede immunoterapier åbner også nye perspektiver: I henhold til en aktuel undersøgelse fra det tyske kræftforskningscenter (DKFZ) betragter over 70% af onkologer personaliserede tilgange som den fremtidige standard inden for kræftterapi. Efterspørgslen efter terapier, der er skræddersyet til de specifikke genetiske profiler af tumorerne, vokser støt og er afgørende for den videre udvikling af behandlingsmulighederne.