Lübeck vender tilbage til menneskelige rester fra kolonitiden
Lübeck vender tilbage til menneskelige rester fra kolonitiden
Museerne i Lübeck står over for et historisk vendepunkt. For første gang returnerer de menneskelige rester fra den koloniale periode til deres oprindelseslande. Dette er et skridt, der ikke kun viser ansvaret for et mørkt kapitel i historien, men også fremmer dialog mellem kulturer og nationer. Den peruanske ambassadør overtog resterne af et oprindeligt småbørn mandag, som var landet i 1899 over Berlin Art Trade i Lübeck. Dette afkast er en del af en større proces til kritisk undersøgelse af den koloniale fortid, et emne af voksende betydning i dagens samfund.
Ifølge byen Lübeck er der stadig rester af i alt 26 personer i museernes samlinger. Disse afkast var længe for sent, fordi de ikke kun repræsenterer et moralsk bud, men også et signal til de tidligere koloniale siger, at historiske uretfærdigheder skal anerkendes og korrigeres. Sådanne handlinger er i stigende grad kommet i fokus, fordi samfundet ønsker at udvikle en bedre forståelse af virkningerne af kolonial historie.
byggearbejde og trafikbegrænsninger
brandundersøgelser i Scharbeutz
Mens byen er travlt med at returnere de resterende aktier, er der også bekymrende nyheder fra Scharbeutz. Der var en ild i stråtækket på en restaurant på den populære strandpromenade tirsdag aften. Det kriminelle politi antager brandstiftelse, hvilket gør situationen alarmerende. Et opmærksomt vidne, der opdagede flammerne omkring klokken, var i stand til at forhindre værre ting ved at gribe ind. Sammen med to hjælpere forsøgte han at bekæmpe ilden med en ildslukker, indtil brandvæsenet ankom og kunne slukke ilden fuldstændigt.
Politiet beder nu offentligheden om ledetråde om at afklare hændelsen. I tider, hvor sikkerhed og beskyttelse bliver stadig vigtigere i offentligheden, er sådanne begivenheder især alarmerende og kræver hurtig handling.
En voksende opmærksomhed om historie og sikkerhed
Samlet set er der i Lübeck og det omkringliggende område en voksende opmærksomhed om ansvar over for historien og beskyttelsen af samfundet. Menneskernes tilbagevenden repræsenterer et skridt hen imod forsoning, mens de nuværende udfordringer i infrastrukturen og borgernes sikkerhed ikke må gå tabt. Det er at håbe, at byadministrationen vil være i stand til at forene begge aspekter og dermed fremme en positiv udvikling for regionen.
historisk baggrund for tilbagevenden af menneskelige rester
tilbagevenden af menneskelige rester fra museer til oprindelseslandene er en del af en større proces, der er blevet vigtigere i de senere år. Denne procedure er tæt forbundet med den kritiske undersøgelse af den koloniale fortid, der fremmer mange lande, især i Europa. Håndtering af koloniale genstande og menneskelige rester betragtes i stigende grad fra aspektet af afkolonisering. Talrige institutioner og museer har opfordret til at vende tilbage i nogen tid for at værdsætte historisk uretfærdighed og give de berørte kulturer en stemme.
Foruden museerne i Lübeck er der også andre institutioner i Tyskland, der beskæftiger sig med dette emne. Debatten om tilbagevenden af koloniale artefakter påvirkes ikke kun af politiske og sociale strømme, men også af internationale aftaler og retningslinjer, såsom UNESCO's. I 2019 blev en ekspertkommission grundlagt, der skulle udvikle henstillinger til at returnere indsamlingsobjekter, som i mange tilfælde allerede har ført til konkret afkast.aktuelle udviklinger på politisk niveau
tilbagevenden af de menneskelige rester fra Lübeck falder i en bredere politisk kontekst, hvor mange europæiske lande sætter spørgsmålstegn ved deres koloniale lagre. En lov blev indført i Tyskland i 2021, som igen behandlede og fremmede tilbagevenden af kulturelle aktiver til oprindelseslandene. I denne sammenhæng var etablering af returkommissioner også påkrævet, som er beregnet til at gøre hele processen gennemsigtig og retfærdig.
I Norge lancerede for eksempel regeringen lignende initiativer til at returnere museumsobjekter fra kolonitiden. Disse internationale udviklinger lægger grundlaget for et muligt paradigmeskifte i behandlingen af koloniale samlinger på europæiske museer. Derudover er der adskillige projekter på akademisk niveau, der beskæftiger sig med behandlingen af kolonialhistorie og fremmer dialogen mellem de pågældende lande og institutionerne.
Returnerer over hele verden: En oversigt
| land
|
jahr | |
|---|---|---|
| Tyskland | koloniale artefakter, menneskelige rester | 2024 |
| Norge | objekter fra kolonitiden | 2022 |
| Storbritannien | Benin Bronzen | 2022 |
| frankrig | forbliver fra afrikanske kolonier | 2020 |
Disse returnerer udgør ikke kun kompensation for historiske uretfærdigheder, men også en tilnærmelse til de pågældende kulturer og et tilbud om samarbejde for fremtiden. Det er tilbage at se, hvor mange andre museer og institutioner, der vil følge dette eksempel, og hvilke virkninger disse bestræbelser kunne have på globale forhold.
Kommentare (0)