Wien skove i starten: Fra ødelæggelse til nyt håb

Wien skove i starten: Fra ødelæggelse til nyt håb

Bæredygtighed og genplantning i fokus: Skoven i Mittagstein

Naturens udfordringer er direkte relateret til menneskelig adfærd. Igen og igen viser eksempler, hvordan skoven på frokoststenen er, hvor vigtigt det er at respektere naturens levesteder og støtte bæredygtig praksis. Peter Lepkowicz, skovadministratoren for byen Wien, understreger, at naturens ro er vigtig for dens regenerering, men på samme tid er der altid forstyrrelser fra urimelige vandrere.

Konsekvenser af skovbranden fra 2021

Skovbranden i efteråret 2021 efterlod et ødelæggende spor: over 100 hektar skov var i brand. De ekstreme temperaturer under ilden fik træernes vandhøjde til at blive hårdt beskadiget. Selvom mange træer overlevede brandstormen, udtrykker Lepkowicz, at sundhedsmæssige problemer i disse kopier ofte kun bliver synlige efter flere år. Barken begynder at falde af, hvilket resulterer i døden af disse århundreder -gamle træer med en forsinkelse på op til tre år.

rollen som død og nyt træ

På trods af den triste rekord på omkring 40 procent af træerne, der blev beskadiget på grund af konsekvenserne, spiller det døde træ en væsentlig rolle i økosystemet. Det er af afgørende betydning for uddannelse af hummus, der fungerer som en yngleplads for den fremtidige generation af træer. Imidlertid skal denne naturlige restaurering understøttes for at føre skoven til vejen for sin regenerering.

genplantning: en lang -term proces

Lepkowicz rapporterer, at mellem 5.000 og 10.000 nye træer og buske plantes årligt. På trods af denne intensive genopfriske indsats står skoven på frokoststenen over for betydelige udfordringer. De vedvarende høje temperaturer og manglen på vand, der blev forstærket af klimaændringer, fortsætter med at sætte den beskadigede skov under pres.

Rendansperioden

For at lade skoven skinne igen i sin fulde glans har naturen brug for en enorm periode. Lepkowicz estimerer, at det kunne tage op til 300 år for skoven at nå den tilstand, den havde før ilden. Denne konstatering kræver en genovervejelse i betragtning af skove og dens regenerering. I stedet for korte -term -løsninger kræves en lang -term -bæredygtighedsmetode.

Konklusion: Fællesskabets ansvar

Skoven på frokoststenen tjener ikke kun som et truet levested, men også som en eksemplarisk påmindelse til samfundet om at tage ansvar for naturen. Bæredygtig praksis og den respektfulde opførsel hos mennesker og vandrere kan yde et værdifuldt bidrag til beskyttelsen af disse økosystemer. En harmonisk sameksistens mellem mennesket og naturen vil være en afgørende forudsætning for en vellykket fornyelse af vores skove.