Den evige konflikt: Et kig på rødderne af Mellemøstenkrigen

Den evige konflikt: Et kig på rødderne af Mellemøstenkrigen

Washington D.C., USA - Mellemøsten -konflikten har komplekse rødder, der går tilbage til det 20. århundrede. I 1947 besluttede FNs generalforsamling at opdele Palæstina i en jødisk og en arabisk stat, hvilket førte til oprettelsen af ​​staten Israel den 14. maj 1948. På samme tid anerkendte arabiske stater ikke grundlaget og angreb Israel den 15. maj, der udløste den første Palæstina -krig. Kampene sluttede i 1949 med våbenhvile -kontrakter, der krævede mere end 6.000 dødsulykker i begge lejre. Disse første konflikter dannede forspillet til årtier med spændinger og voldelige sammenstød, der skulle forme regionen. rosenheim24.de reported that the Fatah was founded with Jassir Arafat i 1959 med Jassir Arafat i 1959 målet om at køre Israel.

The Six Day War 1967, hvor Israel blev kontrolleret af områder som Gazastriben, Sinai, Golanhöhen, Vestbredden og det østlige Jerusalem, øgede spændingerne yderligere. The subsequent Jom-Kippur War in 1973, in which an Arab military coalition of Israel attacked, led to a peace treaty with Egypt in 1979. In the 1980s, the Palestinians experienced two significant events: the first Intifada, which started in 1987 and ended in 1993 with the Oslo Agreement, and the Lebanon War in 1982, which lasted until 2000. These conflicts illustrate the long -lasting and Dybt forankret problemer i regionen, der fortsætter på trods af adskillige forsøg på fred.

Oslo -aftalen og deres konsekvenser

Oslo -forhandlingerne, der fandt sted mellem PLO og Israel i 1993, betragtes som en milepæl i fredsprocessen. Den 13. september 1993 underskrev Mahmoud Abbas og Shimon Peres de første "Osloer -kontrakter" i Washington D.C. Disse aftaler var baseret på princippet om "land for fred" og skulle føre til fredelig sameksistens og gensidig anerkendelse. Aftalen, der blev tilvejebragt for palæstinenserne om at modtage selvregering i Gazastriben og på Vestbredden. Jassir Arafat blev præsident for den nystiftede palæstinensiske myndighed (PA) i juli 1994.

Et andet vigtigt dokument, "Oslo II", blev underskrevet den 24. september 1995 og specificeret aftalerne i den første fase ved at dele den regionale administration i forskellige zoner. På trods af denne fremgang var der betydelig modstand fra nationale religiøse bosættere og andre grupper mod fredsprocessen, og mordet på premierminister Yitzhak Rabin den 4. november 1995 førte til et betydeligt tilbageslag for fredsindsatsen. Som et resultat sprang de spændinger, der blussede op igen i 2000 med udbruddet af den anden intifada. bpb.de beskriver Osloer-kontrakterne som decisive, men også som basis for yderligere konflikt.

aktuelle udfordringer

Det geopolitiske landskab i Mellemøsten ændrer sig kontinuerligt. Dokumentation om konfliktens historie viser, at gennemførelsen af ​​to-statsløsningen, der er blevet søgt af Oslo-aftalerne, i øjeblikket synes usandsynlig. Diplomatiske forhold mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater såvel som Bahrain, der blev registreret i september 2020, svækker palæstinensernes forhandlingsposition. Hundretusinder af mennesker har demonstreret imod disse tilnærmelser, og PA truede med at forlade den arabiske liga.

Den gentagne vold, som under operationens beskyttelseskant i 2014, indikerer de igangværende spændinger. De mislykkede forhandlinger om Camp David II i juli 2000 og præsentationen af ​​"køreplanen" i 2002 viser også, hvor kompliceret vejen for en permanent fred er. Historien om Mellemøsten -konflikten er kendetegnet ved håb og skuffelse, og på trods af betydningen af ​​fredsforhandlinger forbliver konflikten et neuralgisk punkt i international politik. zdf.de