Halle fejrer astronomi: DDR Planetarium med en Star View åbner!

Halle fejrer astronomi: DDR Planetarium med en Star View åbner!

Halle, Deutschland - Den 7. maj 2025 fejrer astronomiens verden i Tyskland en særlig milepæl: hundrede års planetærer. Mens der ikke er nogen særlig begivenhed til at fejre jubilæet i Merseburg, finder en særlig demonstration i det ældste skoleplanetarium i DDR sted i Kanena -distriktet i Halle. Den nuværende stjernehimmel præsenteres her, som stadig er et centralt emne i dannelsen af ​​regionen. DDR havde altid et specielt forhold til astronomi. Allerede i 1959 blev astronomi introduceret i skoler, hvilket er i modsætning til resten af ​​Tyskland, hvor det sjældent er forankret i læseplanen. Denne lange traditionelle linje vises også i personen af ​​Sigmund Jähn, som var den første tyske den 26. august 1978, der fløj ud i rummet med den sovjetiske kapsel Soyz 31 og tilbragte 7 dage, 20 timer og 49 minutter i rummet.

Hans fly var ikke kun en personlig succes, men også et prestigeprojekt for DDR. Den første vesttysk, ULF Merbold, fulgte fem år senere og fløj ud i rummet med USA. I et yderligere betydningsfuldt engagement tager Matthias Maurer, en tysk astronaut for det europæiske rumfartsagentur ESA, en kopi af Nebra Sky -disken med International Space Station (ISS). Denne artefakt betragtes som den ældste kendte og konkrete skildring af himlen.

DDR's rolle i rumrejser

DDR var en aktiv spiller i rumløb, især ved at deltage i Intercosmos -programmet, som Intercoos monauts fra ti partnerlande opdrættede mellem 1978 og 1988. Formålet med dette program var at fordele de høje omkostninger ved rumflyvninger over flere nationer og at konsolidere obligationen med Sovjetunionen. NASA reagerede også på udviklingen og begyndte udviklingen af ​​rumfærgen i 1972, hvilket endelig førte til de første vesteuropæere, der fløj ud i rummet i 1980'erne.

Uddannelsen til fremtidige kosmonauter begyndte i DDR i "Juri Gagarin" Cosmonaut Training Center i Moskva i december 1976, da Tjekkoslovakiet, DDR og Polen startede deres træningskoncept. Sigmund Jähn blev valgt som Cosmonaut i 1976. Hans flyvning med Soyuz 31 havde målet om at nå Salut 6 Orbital Station. Under sit ophold i rummet udførte han 24 eksperimenter inden for forskellige videnskabelige områder og serverede et multi -spektralt kamera.

en arv i rumrejse

Efter Jähns tilbagevenden blev han fejret som en statshelt i DDR og modtog adskillige priser, inklusive titlen "Held of the DDR". Skoler og fritidscentre blev opkaldt efter ham. Med den politiske vending og genforening blev rumforskning i Østtyskland udfordret, og eksisterende strukturer måtte omjusteres mange steder. Ikke desto mindre blev en stor del af det østtyske rumforskningspotentiale og den industrielle kompetence, især fra Carl Zeiss, bevaret.

I 1988 blev DDR valgt som vært for den 41. internationale astronautiske kongres (IAF) i 1990, som blev betragtet som en udfordring i en politisk ustabil situation. Under kongressen i Dresden mødtes eksperter fra rumforskning for at diskutere fremtidige samarbejder og projekter. I betragtning af den globale udvikling er rumrejser stadig et vigtigt emne i dag, også med henblik på den fremtidige udforskning af Mars og andre planeter.

Tilstedeværelsen af ​​astronomi i DDR og dens lange effekter på rumrejser er et imponerende kapitel i tysk videnskabshistorie. Forbindelsen mellem uddannelse, forskning og internationalt samarbejde vil fortsat være vigtig i fremtiden, især i sammenhæng med den internationale internationale rumstation ISS, der har eksisteret siden 1998, hvor 15 nationer er involveret.