Fra nordlys til schwabisk: Sproglig transformation med humor!

Fra nordlys til schwabisk: Sproglig transformation med humor!

Hvad gør en Holsteener Deern, når hun efter 25 år på den schwabiske Ostalb har indtryk af, at hun er fuldstændig muteret til en schwabisk? Det er netop det, forfatteren Alexandra Rimkus beskæftiger sig med i sin artikel på Schwäbische Post. Hun kaster ikke kun lys over sin egen sproglige transformation, men også på, hvor tæt sproget er sammenvævet med identitet.

Rejsen begynder med daglig morgenmad. Når Rimkus henter rundstykkerne, lyder sætningen "Får du smørret ud af køleskabet?" udtaler, indser hun pludselig, at hun brugte "hule" i stedet for "dø". Denne lille sproglige fælde fører til en overraskende stilhed ved bordet. Hendes eget ordvalg afslører mere end blot en nordtysk accent; det rejser spørgsmål om ens identitet og tilpasning til et nyt miljø.

Sprog som identitetsbevis

Som vi alle ved, er sprog en vigtig del af personligheden. Ifølge Goethe-instituttet er det en uadskillelig del af vores identitet. Folk ser ud til at opfatte sig selv ikke kun gennem deres oprindelse, men også gennem den måde, de taler på, det være sig gennem dialekter eller gennem valget af bestemte ord. Forfatteren føler også, at hendes forbindelse til det schwabiske sprog vokser, når hun bruger "Grüßle" i sine WhatsApp-beskeder. Sådanne ejendommeligheder former ikke kun social kontakt, men også intern flersprogethed – et begreb, der beskriver, hvordan sproget varierer afhængigt af den sociale kontekst.

Dialekter blomstrer i regionen omkring den schwabiske Ostalb. Til gengæld er dialekterne i Nordtyskland, hvor standardtysk tales med en let accent, mindre udtalte. I syd taler over 70 procent en dialekt, mens i nord ofte under 30 procent har adgang til den, som det tyske sprogforbund oplyser.

Mangfoldigheden af ​​dialekter

Dialekter er ikke kun et sprogligt fænomen, de afspejler også regionale identiteter. I Østrig tales eksempelvis tysk overvejende som en variant af bayersk, med unikke udtryk. Denne mangfoldighed er en kulturel berigelse og viser, hvor forskelligt sprogfællesskaber definerer sig selv. VDS fremmer dyrkningen af ​​dialekter og viser, at læring og brug af forskellige dialekter er en del af en spændende kulturel identitet.

Forfatteren Rimkus reflekterer i sine overvejelser, at det ikke kun handler om at acceptere nye sproglige særheder, men også om en dybere tilknytning til sit hjemland. Deres præference for linser med spaetzle og Maultaschen med kartoffelsalat (uden mayo!) taler for deres succesfulde integration i den regionale madkultur. På trods af alle ændringerne forbliver hendes nordtyske oprindelse forankret i hendes pas. Hun er stolt af begge identiteter: nordfrisisk i sit pas, schwabisk i hjertet.

Sprog og identitet er et dynamisk samspil, der løbende udspiller sig i hverdagen. Sætningen "Får du smørret ud af køleskabet?" er ikke bare et banalt spørgsmål, men en indikator for den transformation, der har fundet sted gennem årene.

Rimkus’ historie viser, at vi aldrig er helt det ene eller det andet. Sproglig transformation er en spændende proces, der konstant udfordrer mennesker til at omdefinere deres identiteter. Det er et tegn på livlighed og forandring, der bliver synligt midt i hverdagen, og som bør værdsættes.