Suche
Mein Konto
Politibetjent under beskydning: forpurring af straf efter en blodig forbrydelse i Aschaffenburg!
Efter en blodig handling i Aschaffenburg efterforsker den offentlige anklagemyndighed politiets hindring af retfærdigheden. En politibetjent siges ikke at have efterforsket sagen.
Politibetjent under beskydning: forpurring af straf efter en blodig forbrydelse i Aschaffenburg!
I januar 2024 var der en chokerende blodsudgydelse i Aschaffenburg: En psykisk syg mand dræbte to mennesker og bragte derved hele diskussionen om forebyggelse af voldelige handlinger og behandling af psykisk syge mennesker i Tyskland i centrum. Forbrydelsen havde dog allerede sine rødder i en hændelse, der havde fundet sted måneder tidligere. I august 2024 skal gerningsmanden, der dengang var 28 år, ifølge anklageskriftet have angrebet sin kæreste, kvalt hende og såret med en kniv. Trods dette voldsomme angreb efterforskede politiet ikke sagen. Dette rejser spørgsmål, som den offentlige anklagemyndighed i Coburg allerede rejser: Hvorfor blev der ikke taget skridt til at undersøge truslen?
En politibetjent, der var involveret i denne sag, er nu tiltalt for at hindre straf, mens han var i embedet. Ifølge anklageskriftet skal han bevidst have forpurret den senere gerningsmands strafferetlige forfølgning. Det er mistanke om, at han har taget den mistænkte i varetægt efter overfaldet uden at følge op med en ordentlig efterforskning. I starten af retssagen kommenterede den 29-årige politibetjent ikke beskyldningerne, som nu potentielt kan give ham en fængselsdom på seks måneder til fem år.
Tidlig indsats og forebyggelsesprojekter
De tragiske begivenheder i Aschaffenburg er en del af et større problem, der vedrører samfundet: Hvordan kan sådanne voldshandlinger forebygges? I Nordrhein-Westfalen blev der for eksempel iværksat forebyggelsesprojektet "PeRiskoP", som har til formål at identificere personer med risikopotentiale på et tidligt tidspunkt. Projektet fremmer samarbejdet mellem politi, sundhedsmyndigheder, skoler og kriminalforsorgen. Formålet er at forhindre, at psykisk syge bliver overset i samfundet og i ikke rettidigt at erkende de farer, de kan udgøre. I diskussionen om forebyggelse af voldshandlinger henledes også opmærksomheden på den aktuelle stigmatisering af psykisk syge, som ofte stadig udgør en hindring for tidlig identifikation. Antallet af psykisk syge gerningsmænd er steget de seneste år, som stigende statistik viser: I 2022 var andelen af psykopatologiske diagnoser omkring 16 % af alvorlige voldsforbrydelser.
En vigtig stemme i denne diskurs er det tyske selskab for psykiatri og psykoterapi, psykosomatik og neurologi (DGPPN), som har formuleret anbefalinger til forebyggelse af voldshandlinger i et positionspapir. Det understreges, at eksisterende juridiske muligheder bør anvendes mere konsekvent uden behov for nye love. Målet skal være at beskytte både beskyttelsen af befolkningen og psykisk syges rettigheder. Et vigtigt skridt kunne være udbygning af plejestrukturer, integrationshjælp og socialpsykiatriske tilbud for at minimere risikoen for voldshandlinger.
I sidste ende er spørgsmålet tilbage, hvordan love og sociale strukturer kan udformes, så både gerningsmænd og potentielle ofre beskyttes i tide. I lyset af den aktuelle udvikling i politibetjentens sag og mistankerne mod den psykisk syge mand fra Aschaffenburg er der meget at overveje og diskutere.