Byen Bayreuth advarer: Vær forsigtig med falske oplysninger om bortskaffelse af affald!

Byen Bayreuth advarer: Vær forsigtig med falske oplysninger om bortskaffelse af affald!

Byen Bayreuth er i øjeblikket i søgelyset, når det kommer til spredning af misinformation om bortskaffelse af affald. Beboere bliver opfordret til ikke at stole på information genereret af kunstig intelligens (AI) i søgemaskiner. Som byforvaltningen understreger, giver disse ofte ukorrekte eller vildledende data om bortskaffelsesrelaterede spørgsmål. Tvivlsomme oplysninger, der kan føre til misforståelser, dukker op med jævne mellemrum, og kommunen opfordrer borgerne til kun at stole på officielle kilder. Pålidelig information kan findes på bybygningens hjemmeside og i forskellige affaldsapps, hvoraf nogle også leveres af byen. Dette er rapporteret af kurer.

Men hvor kommer denne bekymring om falske nyheder fra? Det bliver mere og mere klart, at kunstig intelligens spiller en farlig rolle ikke kun i hverdagen, men også i formidlingen af ​​politisk og social information. Professor Stefan Feuerriegel, der leder Institute of Artificial Intelligence (AI) i Management ved LMU, påpeger den enorme eksplosive kraft af AI-genereret desinformation. Ved hjælp af den nyeste teknologi kan der skabes overbevisende tekster, billeder og endda stemmer, som ofte er svære at genkende som falske. Et eksempel, der stadig sidder fast i manges hoveder, er det virale AI-genererede billede af pave Frans, der vildledte mennesker verden over. Det er detaljerne, der betyder noget: På trods af teknologiske fremskridt har AI stadig vanskeligheder med visse aspekter, såsom repræsentationen af ​​hænder eller komplekse baggrunde. Disse mangler kan dog udlignes ved at personalisere indholdet og målrette målgrupper Ludwig Maximilian Universitet forklaret.

Faren for desinformation

Falske nyheder og desinformation finder grobund i sociale netværk, hvilket tilskynder til spredning af sådanne falske oplysninger. Ifølge Federal Agency for Civic Education viser undersøgelser, at mindre end 1 % af det indhold, der forbruges på internettet, kan klassificeres som falske nyheder. Men det bekymrende er, at sådant indhold ofte forbruges særligt intensivt i visse sociale grupper. Et lavt niveau af tillid til politiske institutioner og medieinstitutioner øger modtageligheden for sådanne rapporter. Det er også tydeligt i begivenhederne omkring Donald Trumps valg eller Brexit-afstemningen, hvor falsk information bevidst blev spredt. Interessant nok er den empiriske forskning om emnet falske nyheder og desinformation også steget voldsomt de seneste år – ikke mindst som en reaktion på ændrede politiske forhold og brugen af ​​sociale medier. Beretningerne herom Federal Agency for Civic Education.

Et punkt, der er blevet bragt op igen og igen i de seneste diskussioner, er mediekendskabens rolle. Eksperter er enige: mediekendskab er nøglen til at bekæmpe falske nyheder. Brugere bør lære at stille spørgsmålstegn ved information og sammenligne forskellige kilder for at modvirke strømmen af ​​desinformation. Politiske aktører er også forpligtet til at træffe effektive foranstaltninger og støtte initiativer såsom "EU vs. Disinfo". Disse kæmpere mod desinformation forsøger at sætte ensartede standarder for at bekæmpe falske nyheder.

I tider, hvor informationslandskabet bliver mere og mere komplekst, er det afgørende, at både brugere og platformsoperatører handler proaktivt. Øget bevidsthed, gennemsigtige faktatjek og en kritisk undersøgelse af indhold er afgørende. Det er den eneste måde, hvorpå hver enkelt kan tage vare på sig selv og skelne sandheden fra løgnen – en udfordring, der berører os alle, og hvis overvindelse bliver stadig vigtigere i vores digitaliserede verden.