Fra grundlæggelsen til opløsning: Molkerei-Kösching i fokus

Fra grundlæggelsen til opløsning: Molkerei-Kösching i fokus

Historien om mejerikooperativer i Tyskland er lige så forskelligartet som deres produkter. Et spændende indblik i det lokale mejerikooperativ Kösching Kasing Bettbrunn blev for nylig givet af Manfred Heckl ved et historisk komsammen. Ved hjælp af referatbøger forskede han i kooperativets oprindelse og udvikling, som blev stiftet i oktober 1909 gennem indledende diskussioner ledet af Benno Wolf. Dengang gik 75 mælkeproducenter sammen om at bygge og drive et mejeri. Hvert medlem betalte 10 rigsmark som andelsandel og leverede deres mælk til videre forarbejdning, hvilket lagde grundlaget for en vellykket og fælles mælkeproduktion.

Det var dog ikke uden udfordringer at komme ind i mejeriverdenen, da kvinder skulle sende mandlige repræsentanter for at deltage i udvalgene. Den første bestyrelse bestod af Martin Schöberl, Benno Wolf og Wendelin Spreng, mens bestyrelsen bestod af Peter Suttor, Michael Sangl og Max Heidl. Kooperativet investerede tidligt i infrastruktur og erhvervede en ejendom på Schafgasse for 12.000 Reichsmark i 1910 for at imødekomme medlemmernes behov.

Vækst gennem samarbejde

Takket være det tætte samarbejde mellem landmændene kunne kooperativet vokse hurtigt. I 1913 blev Jakob Wimmer ansat som driftsleder og mejeriet begyndte at indrette sin daglige drift. Faciliteterne omfattede et mælkemodtagelsesrum, smørrum og et laboratorium. I starten leverede en dampkedel energi, indtil skiftet til elektrisk energi fandt sted i 1922. På sit højeste producerede det lokale landbrug op til 10 liter mælk pr. ko om ugen. Andelsforeningen rapporterede endda 496 registrerede køer i 1919.

For at transportere mælken effektivt blev der i starten brugt hestevogne, senere overtog lastbiler denne service. Syv indsamlingssteder i omkringliggende byer som Demling og Theißing garanterede en jævn mælkeforsyning. Antallet af mælkeproducenter begyndte dog at falde efter Første Verdenskrig, hvilket kombineret med stigende investeringer stillede andelsforeningen over for nye udfordringer.

Forandringerne efter krigen

Efter Første Verdenskrig blev der i 1921 indført mælkekontrakter med producenter for at stabilisere produktionen. Alligevel overlevede andelsforeningen mange op- og nedture. I 1944 sluttede hun sig til det nystiftede Ingolstadt mælkeforsyning. Dette samarbejde bragte et frisk pust, og mejeriet i Kösching blev et vigtigt indsamlingssted. De senere år var præget af talrige forandringer, herunder den stigende modernisering af mejeriteknologien, som nåede sit højdepunkt i 1960'erne.

Men tiderne ændrede sig, og i 1967 blev det besluttet at opløse andelsforeningen. Martin Heckl og hans kolleger organiserede processen med at sælge firmabygningen til ægteparret Sutor, som etablerede en køreskole der. Provenuet på 50.000 DM blev fordelt mellem de 52 kammerater, og andelsforeningen blev til sidst slettet af registret.

Betydningen af ​​kooperativer

Højt milchindustrie.de Andelsmejerier er en vigtig form for solidaritet blandt landmænd. Denne struktur gør det muligt for medlemmerne at behandle deres rå mælk centralt og markedsføre det sammen. I Tyskland indsamles bemærkelsesværdige 70 procent af den producerede mælk af sådanne kooperativer. De tilbyder en foranstaltning til at reducere risikoen for individuelle medlemmer, hvilket er særligt vigtigt i økonomisk pressede tider.

Mejerikooperativernes spændende historie, som Kösching Kasing Bettbrunns, giver ikke kun et indblik i landbruget, men illustrerer også samarbejdskraften i samfundet. Historiske stier er dokumenteret af engagerede mennesker som Manfred Heckl og er med til at sikre, at disse historier ikke bliver glemt.