Mand forstyrrer nedrivning i Grafenrheinfeld: Retssagen ved byretten begynder!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

En mand er tiltalt i Schweinfurt for indtrængen, efter at han forstyrrede nedrivningen af ​​atomkraftværket Grafenrheinfeld.

Ein Mann steht in Schweinfurt wegen Hausfriedensbruchs vor Gericht, nachdem er die Sprengung des AKW Grafenrheinfeld störte.
En mand er tiltalt i Schweinfurt for indtrængen, efter at han forstyrrede nedrivningen af ​​atomkraftværket Grafenrheinfeld.

Mand forstyrrer nedrivning i Grafenrheinfeld: Retssagen ved byretten begynder!

Et spændende og samtidig kontroversielt kapitel i historien om atomkraftværket i Grafenrheinfeld er ved at være slut. Torsdag den 11. september 2025 står en mand foran byretten i Schweinfurt, som ville forstyrre den sidste store eksplosion af det tidligere kraftværk for et år siden gennem sit engagement i anti-atomkraftprotesten. Denne nedrivning, hvor to køletårne ​​indeholdende 55.000 tons beton og stål blev jævnet med jorden på kun 30 sekunder, markerede ikke blot afslutningen på en æra, men også et yderligere skridt i demonteringen af ​​atomkraftværket, som ikke længere har været i drift, siden de sidste tre atomkraftværker i Tyskland blev lukket den 20.

Som [InFranken](https://www.infranken.de/lk/schweinfurt/grafenrheinfeld-mann-vor-gericht-nach-akw- Sprengstoerung-art-6262877) rapporterer, er manden nødt til at stå til ansvar for indtrængen, efter han den 16. august klatrede op på en el-pæl i barriereområdet, dette førte ca. halvdelen. Der var oprindeligt udstedt en tvangsbøde mod ham, som foreskrev 60 dagstakster á 50 euro hver - et beløb, som han anfægtede gennem sin indsigelse.

En uforglemmelig begivenhed for tilskuere

Hundredvis af tilskuere var samlet for at sprænge køletårnene i luften. Tårnens imponerende højde på 143 meter og den imponerende vægtykkelse skabte en festlig atmosfære. Røde beacons, der forblev aktive indtil morgenen, signalerede afslutningen på et kapitel, der begyndte for årtier siden med opførelsen af ​​kraftværket. Ifølge [BR](https://www.br.de/nachrichten/bayern/kuehltuerme-in-grafenrheinfeld- Werden-gesprungt-ende-einer-aera,ULKwA92) skete denne nedrivning af to hovedårsager: for at synliggøre demonteringen og for at skabe plads til opbevaring af demonterede komponenter.

Kraftværksoperatøren Preussenelektra kræver ikke kun en erstatning på 7.000 euro fra demonstranten, men også en ophørserklæring. Dette er for at sikre, at fremtidige forstyrrende handlinger undgås. I baggrunden er der allerede en civil retssag i gang ved Schweinfurt regionale domstol med en tvist på 12.000 euro.

Anti-atomkraftbevægelsen

Det, der sker i Grafenrheinfeld, er en del af en langsigtet kamp mod atomkraft i Tyskland. Som Deutschlandfunk forklarer, går protestens historie tilbage til 1970'erne, hvor borgerne forsvarede sig mod opførelsen af ​​atomkraftværker. Historisk set er anti-atomkraftbevægelsen udviklet og blevet genoplivet af adskillige katastrofer, såsom Tjernobyl og Fukushima. De seneste diskussioner i forbindelse med Ukraine-konflikten har igen sat gang i den offentlige debat om atomenergi og dens fremtid.

Protestformerne har ændret sig gennem årtier, fra voldelige sammenstød til civile ulydighedsaktioner. Sagen om manden fra Grafenrheinfeld er derfor ikke et enkeltstående tilfælde. Det afspejler, hvor dybt dette spørgsmål er forankret i samfundets bevidsthed, og hvor mange mennesker der er villige til at kæmpe for deres tro.