Hesse erklærer krig mod den føderale regering: Pagt for retsstaten til sidst!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Hessens premierminister Rhein afviser fremtidige føderale pagter og kritiserer utilstrækkelig langsigtet finansiering af retsvæsenet.

Hessens Ministerpräsident Rhein lehnt künftige Bundespakte ab, kritisiert unzureichende langfristige Finanzierung der Justiz.
Hessens premierminister Rhein afviser fremtidige føderale pagter og kritiserer utilstrækkelig langsigtet finansiering af retsvæsenet.

Hesse erklærer krig mod den føderale regering: Pagt for retsstaten til sidst!

Striden mellem forbundsstaterne og den føderale regering om finansieringen af ​​retsvæsenet antager mere og mere konkrete former. Hesses premierminister Boris Rhein gjorde det klart i et interview med redaktionsnetværket Tyskland Deutschlandfunk, at Hesse ikke ønsker at indgå yderligere pagter med den føderale regering. Ifølge Rhein har staten ikke længere økonomisk råd til disse aftaler, fordi den føderale regering ofte kun giver kortsigtede midler og lader staterne være alene på lang sigt.

Situationen er særligt eksplosiv med hensyn til dommerstillinger og digitalisering af retsvæsenet. Premierministeren kritiserer det faktum, at den føderale regering kun "sætter spørgsmål som disse i butiksvinduet" uden faktisk at tilbyde bæredygtige løsninger. Selv en økonomisk stærk forbundsstat som Hessen er ved slutningen af ​​sine muligheder, når det kommer til finansiering af dommere på lang sigt. Her er retsstatspagten et eksempel på dilemmaet, da forbundsregeringen kun giver midler til dommerstillinger i højst et til to år, mens staterne skal overtage finansieringen af ​​embedsmænd, indtil de går på pension.

Den føderale regering investerer i retssystemet

Midlerne flyder dog ikke uden betingelser: Staterne er grundlæggende ansvarlige for at udstyre og finansiere deres retsvæsen. Pengene til personaleudgifter bør stilles til rådighed gennem justeringer i salgsafgiftsfordelingen som en del af den føderale-statslige udligning. Samtidig understreger forbundsfinansminister Lars Klingbeil behovet for en veludstyret offentlig anklagemyndighed til at bekæmpe skattesvig, hvilket indikerer, at spørgsmålet haster.

Krav om en bæredygtig løsning

Situationen er særlig anspændt, da den tyske dommerforening melder om en landsdækkende mangel på omkring 2.000 offentlige anklagere og straffedommere. Overbebyrdede efterforskere er i stigende grad nødt til at lukke sager, og der er næsten en million ufærdige sager. Retsstatspagten bør derfor ikke kun tilbyde kortsigtede løsninger, men derimod et langsigtet perspektiv. Der er også lovet op til 210 millioner euro til digitaliseringen af ​​retsvæsenet i 2029, hvilket giver op til 70 millioner euro årligt.

På trods af fremskridtene er der også bekymringer: Den tyske advokatforening (DAV) har grundlæggende hilst moderniseringsplanerne velkommen, men advarer om, at reformerne ikke bør begrænse dem, der søger retfærdighed. Det føderale kabinet vil beslutte, hvordan midlerne skal bruges, men pagten for retsstaten skal først godkendes af staterne.

Overordnet set er udviklingen i retsvæsenet fortsat et spændende emne: Hvordan vil den føderale regering reagere på kritikken, og vil det lykkes staterne at sikre de nødvendige strukturer? De kommende måneder bliver sandsynligvis afslørende.