Nye måder i eksperimentel matematik: Workshop i Bielefeld!

Nye måder i eksperimentel matematik: Workshop i Bielefeld!

Zentrum für interdisziplinäre Forschung (ZiF), Bielefeld, Deutschland - Den 30. juni og 1. juli 2025 finder workshopen "nye retninger i eksperimentel matematik" sted i Center for tværfaglig forskning (ZIF) i Bielefeld. Denne workshop sigter mod at diskutere og udvikle nye eksperimentelle metoder til analyse af genetiske data. Eksperter fra områderne matematik, biologi og datalogi mødes for at dele deres fund og for at løse komplekse biologiske spørgsmål. Målet er at forbedre forståelsen af ​​molekylærbiologi gennem computerstøttede modeller og matematiske teorier, såsom "https://aktuell.uni-bielefeld.de/2025/20/neue-wege-in-der-experimentellen-mathematik/"> current.uni-bielefeld.de

Deltagerne kan se frem til fokus, såsom fylogenetiske netværk, diskrete metriske værelser, Helly -grafer og den algoritmiske analyse af genomændringer. Brug af fylogenetiske metoder spiller især en afgørende rolle her. Disse metoder hjælper med at bestemme forhold mellem arter fra DNA -sekvenser, som det er forklaret på wikipedia.org . Phylogenetics er en central komponent, fordi den bruger algoritmer til at fange og præsentere forholdsforhold mellem forskellige organismer.

Fokus på tværfaglighed

Arrangører af værkstedet er anerkendte forskere som professor Dr. Victor Chepoi af Aix-Marseille, professor Dr. Katharina T. Huber von Norwich, professor Dr. Kay Drizzle af Tübingen og professor Dr. Jens Stoye Von Bielefeld. De bringer alle deres respektive ekspertise ind for at fremme udviklingen af ​​nye metoder til biologisk forskning og matematik. En særlig æresgæst for værkstedet er professor Dr. Andreas Dress, en pioner inden for analyse af familietræer og genetiske forhold.

Phylogenetics har en lang historie med udvikling, der går tilbage til det 14. århundrede, når Wilhelm von Ockham formulerede princippet om parsimonious aner. I de følgende århundreder blev der udviklet adskillige metoder til fylogenetisk analyse og systematik. Denne forskning er ikke kun begrænset til biologiske systemer, men bruges også i sprogvidenskab og kræftforskning, hvor den bidrager til analysen af ​​tumorstamrum, såsom uol.de viser.

praktiske applikationer og udfordringer

En central bekymring for den tværfaglige arbejdsgruppe er den teoretiske beskrivelse af komplekse naturlige systemer. Ved at implementere disse koncepter i matematiske modeller kan dybere indsigt i funktionaliteten af ​​biologiske systemer opnås. Dette gøres ved hjælp af værktøjer fra statistisk fysik og ikke -lineær dynamik for at få grundlæggende viden om organisering af levende systemer.

Deltagelse i værkstedet er gratis, registrering kræves i 2. juni 2025. Den beviste forbindelse af teori og praksis forventes at føre til spændende nye tilgange inden for biologi og matematik.