Lindwedel Kommune idømt: 12.500 euro i erstatning efter en stormafløbsulykke!

Lindwedel Kommune idømt: 12.500 euro i erstatning efter en stormafløbsulykke!

En domstolsafgørelse kan få vidtrækkende konsekvenser for kommunernes ansvar, når de handler med vejinfrastruktur. Den 8. juli 2025 afgjorde Celle Højesteret, at Lindwedel kommune skal betale en rollatorerstatning for smerter og svie på 12.500 euro. Sagsøgeren, en 27-årig hundeelsker, kom til skade i september 2020, da han gik over et brønddæksel, der pludselig knækkede til siden og fik ham til at falde ned i afløbsskakten. Konsekvenserne var smertefulde skader, herunder en brækket knæskal.

Lindwedel kommune forsøgte i første omgang at nægte at betale erstatning for smerte og smerte. I første omgang vandt hun også ved landsretten i Verden ved at argumentere for, at brønddækslerne regelmæssigt blev kontrolleret. Men Landsretten afviste dette argument og gjorde det klart, at kommunen skulle bevise, at der ikke var tale om væsentlige mangler eller mangelfuld vedligeholdelse. Da det berørte brønddæksel siden var blevet bortskaffet, var en vurdering ikke længere mulig.

Ansvars- og sikkerhedskrav

Retten fandt også, at nedsivningsskakten falder ind under ansvarsloven og derfor betragtes som et farligt anlæg. Kommunen kunne ikke bevise, at ulykken skyldtes force majeure. Interessant nok havde samfundet mistanke om, at en ukendt person bevidst havde gravet brønddækslet ud, men dette kunne ikke bevises. Dommens begrundelse pegede også på, at kommunens sikring af stormafløbet var utilstrækkelig, hvilket førte til det høje erstatningskrav.

Ud over de 12.500 euro i erstatning skal Lindwedel kommune også betale omkring 4.400 euro for tabt arbejdsfortjeneste samt for skader på husstandsdrift og advokatudgifter. Dette beløb fastsættes under hensyntagen til de individuelle og faglige konsekvenser for sagsøgeren, der var sygemeldt i flere måneder.

Et kig på tidligere domme

Lignende sager illustrerer betydningen af ​​trafiksikkerhedsforpligtelser for lokalsamfund. En afgørelse fra Hammer Higher Regional Court viser, at et vejafløbsdæksel, hvis spaltebredde svarer til de gældende DIN-standarder, ikke grundlæggende repræsenterer en farezone, der kræver afhjælpning, forudsat at den er synlig for fodgængere. Men i dette tilfælde blev balanceakten mellem synlighed og faktisk fare diskuteret, hvilket endnu en gang understreger samfundets ansvar for at tage passende sikkerhedsforanstaltninger.

Beslutningen i Lindwedel kan føre til, at andre kommuner skal være mere stringente i deres tilsyn og vedligeholdelsesforanstaltninger for sådan infrastruktur. Man kan sige, at ikke kun juridiske, men også moralske spørgsmål kommer på bordet, når det kommer til dette emne: Hvor stor tryghed kan og skal kommunerne garantere deres borgere? Øjnene er rettet mod kommunerne!