Luftkvalitet i Lüneburg: Fine støvniveauer i alarmområdet!

Luftkvalitet i Lüneburg: Fine støvniveauer i alarmområdet!

Dårlig luftkvalitet er et problem, der påvirker os alle. Det er særligt tydeligt i den aktuelle luftmåling i Lüneburg, som blev foretaget den 1. juli 2025. Der blev registreret fine støvpartikler (PM10) på målestationen på Zeppelinstrasse, som blev bestemt per kubikmeter luft. Grænseværdien for PM10 er 50 mikrogram per kubikmeter, hvilket kan overskrides op til 35 gange om året Landeszeitung rapporteret.

Men hvordan er den overordnede luftkvalitet? Dette måles ikke kun ved fint støv, men også ved nitrogendioxid og ozon. Grænserne er klart definerede:

• Sehr schlecht: Stickstoffdioxid > 200 μg/m³, Feinstaub > 100 μg/m³, Ozon > 240 μg/m³
• Schlecht: Stickstoffdioxid 101-200 μg/m³, Feinstaub 51-100 μg/m³, Ozon 181-240 μg/m³
• Mäßig: Stickstoffdioxid 41-100 μg/m³, Feinstaub 35-50 μg/m³, Ozon 121-180 μg/m³
• Gut: Keine gesundheitlich nachteiligen Wirkungen zu erwarten
• Sehr gut: Beste Voraussetzungen für Aktivitäten im Freien

Særligt alarmerende er det faktum, at der hvert år registreres 240.000 for tidlige dødsfald på grund af partikler i EU. Hvis luftkvaliteten er dårlig, bør følsomme personer undgå fysisk anstrengelse udendørs. Disse anbefalinger kommer også fra eksperter, der støtter WHO's nye retningslinjer for luftkvalitet. Disse er baseret på sundhedsvirkningerne af forurenende stoffer og har til formål at hjælpe befolkningen med at beskytte deres sundhed, som Federal Environment Agency forklarer.

WHO's rolle og grænsejusteringer

I 2021 strammede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) retningslinjerne for luftkvalitet. Årlige gennemsnitsværdier på mindre end 5 µg/m³ anbefales for fint støv (PM2,5), mindre end 10 µg/m³ for nitrogendioxid og mindre end 60 µg/m³ for ozon i et 8-timers gennemsnit. Det er et klart signal, som også skal anerkendes i Tyskland. Faktisk blev WHOs vejledende værdier for PM2.5 og NO2 overskredet i Tyskland i 2022, hvilket ikke kun taler for luftkvaliteten, men også for sundhedsrisiciene ved luftvejssygdomme og andre sundhedsproblemer, som [PMC](https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC1046519.

De nuværende WHO-anbefalinger kan også føre til sociale og politiske ændringer i mobilitet, energiproduktion og byplanlægning. Forbedret luftkvalitet kan ikke kun give sundhedsmæssige fordele, men også økonomiske fordele på op til 38 milliarder euro årligt.

Givet al denne information er spørgsmålet, hvordan vi som samfund reagerer på denne udfordring. Opdatering af retningslinjer for luftkvalitet er et skridt i den rigtige retning, men kræver også et aktivt bidrag fra den enkelte og samfundet. Kun sammen kan vi forbedre luftkvaliteten og dermed beskytte vores sundhed.