Iran truer med dødsstraf: medier under pres – censuren øges!

Iran truer med dødsstraf: medier under pres – censuren øges!

I Iran bliver situationen omkring medierne og dødsstraffen stadig mere alvorlig. Den 14. juni 2025 udsendte Iranian Revolutionary Garden (IRGC) en klar advarsel til alle medier og enkeltpersoner, der kunne samarbejde med den israelske efterretningstjeneste Mossad. Ifølge en rapport af Euronews Det blev fastsat, at et sådant samarbejde ville blive betragtet som en alvorlig forbrydelse, der kunne straffes med "maksimumsstraf", sandsynligvis dødsstraf. IRGC beskrev enhver form for samarbejde, det være sig inden for efterretningsområdet eller i kulturelle og medieaktiviteter til støtte for det "zionistiske regime", som en strafbar handling.

Euronews' Babak Kamiar nævner, at disse tiltag sandsynligvis vil resultere i, at lokale medier bliver tavse. I stedet for kritisk rapportering om regimet kunne fra nu af kun udgives lovsange. Internationale medier, der opererer i Iran, kan også blive påvirket af denne nye situation, hvilket gør den allerede anstrengte informationssituation endnu mere vanskelig.

Forfærdelige tal om dødsstraf

Rapportering om de menneskelige og juridiske konsekvenser af denne udvikling kompliceres yderligere af det alarmerende antal dødsdomme i Iran. I 2023 registrerede menneskerettighedsorganisationer inklusive Amnesty International og Iran Human Rights en dramatisk stigning i henrettelser til 834, en stigning på 40 procent sammenlignet med året før. Størstedelen af ​​disse henrettelser - over 60 procent - blev udført for narkotikarelaterede lovovertrædelser, hvilket afspejler regimets strenge narkotikapolitik under præsident Ebrahim Raisi.

Det er bemærkelsesværdigt, at de iranske myndigheder kun officielt annoncerer en brøkdel af henrettelserne. Så de faktiske tal kunne være endnu mere drastiske. Hverken internationale rettelser eller indsigt i retspraksis var i stand til at løfte det, der blev beskrevet som en kynisk tilgang til menneskerettigheder, op på et acceptabelt niveau. Statistikker viser, at mindst 481 personer blev henrettet for narkotikarelaterede lovovertrædelser i 2023, mens henrettelser med politiske motiver, såsom de seneste protester under sloganet "Kvinde, liv, frihed!", ikke mangler.

Styrkelse af det undertrykkende apparat

Dødsstraffen blev også etableret som et instrument i regimets undertrykkende politik for at bevare magten. Et aspekt af denne undertrykkende politik er den ulige behandling af etniske minoriteter, såsom sunnimuslimen Baloch, hvoraf mange bliver henrettet. Selvom de kun udgør 5 procent af den samlede befolkning, er de uforholdsmæssigt repræsenteret blandt de henrettede, hvilket indikerer en systematisk ubalance.

Ifølge en rapport fra daglige nyheder Dødsstraffen er også et vigtigt middel for det iranske regime til at undertrykke enhver oppositionsbevægelse. Det kan konstateres, at myndighederne gentagne gange fremsætter vage beskyldninger for at konsolidere deres egen magtposition. Adskillige menneskerettighedsorganisationer opfordrer til en hurtig reform af dødsstraflovene, især for mindreårige lovovertrædere, som fortsat bliver pålagt uformindsket og brutalt.

Som konklusion er spekulationerne om den fremtidige udvikling af rapportering og menneskerettigheder i Iran alarmerende. Kun tiden vil vise, om og hvordan internationalt pres kan påvirke den iranske regering, da dens befolkning lider under et stadig mere undertrykkende regime.