Klingbeil advarer: EU-budgettet bringer Tysklands finansielle stabilitet i fare!

Klingbeil advarer: EU-budgettet bringer Tysklands finansielle stabilitet i fare!

Finansminister Lars Klingbeil udtrykte sin bekymring over EU-kommissionens formand Ursula von der Leyens forslag til det næste langsigtede EU-budget på mødet med G20-finansministre i Durban i Sydafrika. Højt radioguetersloh.de Klingbeil beskrev dette forslag som "ikke acceptabelt". Han understreger vigtigheden af ​​at stå i rimeligt forhold til økonomiske forhold og kritiserede især den planlagte virksomhedsbeskatning, der ses som at sende et forkert signal.

I det nuværende EU-budget er store virksomheder med en årlig omsætning på over 100 millioner euro ramt af en ny skat. Derudover bør en del af de nationale tobaksafgiftsindtægter tilføres EU. Klingbeil gjorde det klart, at Tyskland ikke kunne støtte dette forslag. Den føderale regering forfølger målet om at styrke den tyske økonomi, sikre arbejdspladser og tiltrække flere investeringer i landet.

Ifølge en IW-undersøgelse var Tyskland EU's største nettobidragyder i 2021 med et nettobidrag på 21,4 milliarder euro. Dette står i kontrast til mange andre medlemslande, der betragtes som nettomodtagere, herunder Polen, Grækenland og Ungarn. I 2021 betalte Tyskland 0,58 % af sin bruttonationalindkomst (BNI) til EU, efterfulgt af Holland og Sverige. Sammenlignet med vores EU-naboer er det en betydelig sum. Hver tysker investerer 257 euro per indbygger i EU, hvilket viser, at de økonomiske byrder tydeligt mærkes i Tyskland.

Situationen er blevet endnu værre siden Brexit, da Tyskland og Frankrig skal absorbere betalingerne fra den tidligere nettobidragyder Storbritannien. På dette tidspunkt er Tysklands nettoposition steget med 5,9 milliarder euro siden Brexit, hvilket kun øger udfordringerne for tysk finanspolitik.

Økonomiske forhold i EU

Situationen for nettobidragydere og -modtagere i EU er et sammenligneligt billede bpb.de repræsenterer. I 2023 var Tyskland den største nettobidragyder med en negativ budgetsaldo på -0,4 % af bruttonationalproduktet efterfulgt af Frankrig og Holland. Især i absolutte tal fører Tyskland listen over nettobidragydere med 17,4 milliarder euro, mens Polen og Rumænien er i topligaen, når det kommer til nettomodtagere.

Ud over de økonomiske bidrag har disse betalinger også betydning for Tysklands opfattelse i EU. Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Lande som Kroatien, Letland og Ungarn modtager væsentligt højere beløb pr. indbygger fra EU, hvilket understreger ubalancen mellem medlemslandene.

IW-undersøgelsen understreger også, at nettopositionerne ikke afspejler hele fordelen ved EU for medlemslandene, for som eksportnation drager Tyskland betydeligt fordel af de europæiske markeder. Det betyder, at diskussioner om budgetbidrag og -modtagere altid er i centrum for politiske debatter.

Med de udfordringer, der følger af de eksisterende forslag og de økonomiske forhold, bliver det spændende at se, hvordan Tyskland og EU reagerer på den aktuelle udvikling. Finansminister Klingbeils holdning er blot en brik i puslespillet i en kompleks politisk og økonomisk kontekst.