Eks-klimaforkæmper opfordrer til mere engagement: Østrigerne ringede!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den tidligere klimabeskyttelsesaktivist Marina Hagen-Canaval diskuterer relevansen af ​​"Last Generation"-bevægelsen og dens fremtid.

Ex-Klimaschutzaktivistin Marina Hagen-Canaval diskutiert die Relevanz der Bewegung "Letzte Generation" und ihre Zukunft.
Den tidligere klimabeskyttelsesaktivist Marina Hagen-Canaval diskuterer relevansen af ​​"Last Generation"-bevægelsen og dens fremtid.

Eks-klimaforkæmper opfordrer til mere engagement: Østrigerne ringede!

I Østrig er emnet klimabeskyttelse fortsat på alles læber, men begivenhederne omkring de bevægelser, der kæmper for en nytænkning, ser ud til at gå ind i en fase med omvæltning. Den tidligere talskvinde for "Sidste generation", Marina Hagen-Canaval, er nu ret kritisk over for udviklingen inden for klimabeskyttelse, nu et år efter, at bevægelsen blev opløst. Ifølge [sn.at](https://www.sn.at/panorama/oesterreich/ex-klimaaktivistin-schwung-klima Movement-180789187) efterlader bevægelsen efter deres mening et "hul", fordi blokadeprotesterne gentagne gange kunne bringe spørgsmålet om klimakatastrofer på banen. Hun ser dog også et bekymrende fald i den politiske relevans af klimabeskyttelse.

"Der er meget snak om klimabeskyttelse, men der sker ikke meget i baggrunden," siger Hagen-Canaval. Med stigningen i prisen på klimabilletten og en fordobling af pendler-euroen taler hun klart imod de uegnede tiltag. Hun mener, at et comeback fra "Last Generation" er usandsynligt, fordi deres styrke er brugt op. I samtalen efterlyser hun også større engagement fra borgere i Østrig. Dette manglende socialt engagement vil hun modvirke med sin nye bog "Modstand - Kærlighedserklæring til det ubelejlige", hvor hun beskæftiger sig med strategier i kampen mod klimakrisen.

Omstilling af "Sidste Generation"

Parallelt med Hagen-Canavals synspunkter annoncerer den nuværende talsmand for "Sidste Generation", Carla Hinrichs, en stor forandring for bevægelsen. Som ZDF rapporterer, bliver navnet på initiativet droppet, mens aktivisterne ønsker at fortsætte med at kæmpe for deres mål. De 🔄 nye former for protester burde være mere kreative og ved at undgå blokader af vejtrafikken også mindre kontroversielle.

En del af omstillingen er erkendelsen af, at klimakrisen i Tyskland og på verdensplan er mere akut end nogensinde. "Vi er den sidste generation, der kan afværge en global klimakatastrofe," siger Hinrichs. Der blev allerede rapporteret om manglende vejspærringer i begyndelsen af ​​2024, hvilket viser, at bevægelsen arbejder på sin holdning for at transmittere sine budskaber mere tydeligt og blive mindre kritiseret.

Protester og offentlig opfattelse

Den egentlige udfordring er dog, at den brede offentligheds opfattelse af klimabevægelsen er delt. En stof til eftertanke, som bpb.de efterlader, vedrører konfliktlinjer i samfundet vedrørende klimapolitiske tiltag. Mange støtter bevægelsernes sager, men er uenige i metoderne, især trafikblokaderne. "Den sidste generations protester bliver mødt med mindre godkendelse end dem fra "Fredays for Future," siger Sebastian Haunss fra universitetet i Leipzig.

En bemærkelsesværdig kendsgerning er, at "Sidste Generations"-protesterne endda førte til den midlertidige suspendering af lufttrafikken i lufthavnene i Köln/Bonn og Nürnberg, hvilket illustrerer, hvor presserende og virkningen denne form for aktivisme har. Alle disse udviklinger viser, at sociale bevægelser har brug for udholdenhed for at skabe varige ændringer i samfundet og politik. Dette gør klar og forståelig kommunikation af målene og metoderne så meget desto vigtigere, så der kan opnås både indrømmelser og bred opbakning.

Alle disse aspekter sættes i sammenhæng med en større debatramme, der gør det klart, at klimabevægelsen holder spørgsmålet levende i den offentlige diskussion, selvom den fortsat møder stor modstand. I sidste ende er målet at skabe klare politiske tiltag, der reducerer CO2-udledningen og sætter samfundet på rette kurs.