Sommertiden er forbi: Sådan påvirker tidsændringen vores helbred!

Sommertiden er forbi: Sådan påvirker tidsændringen vores helbred!

Tidsændringen bringer al mulig spænding med sig. Natten mellem den 25. og 26. oktober 2025 var det tid igen: Urene blev stillet tilbage fra 03.00 til 2.00, og vi er nu officielt ankommet til vintertid. Det betyder, at vi kan se frem til en times søvn mere, hvilket helt sikkert vil være nyttigt for mange. Men vinteren har også sine mørke sider.

Fra nu af gælder centraleuropæisk tid (CET), som ideelt set falder sammen med solens højeste position omkring middagstid. Et pluspunkt er, at det bliver lyst en time tidligere om morgenen, hvilket måske gør det lidt nemmere at stå op. Men vær forsigtig: Skiftet til vintertid betyder ikke kun en ændring i tidsrammen, men også en ændring i biorytmen for mange mennesker. Hej Herne fortæller, at det tager op til 14 dage for krop og sind at tilpasse sig den nye tid.

Sundhedseffekter af tidsændringen

Men hvordan påvirker ændringen vores helbred? Det er desværre ret negativt, som flere undersøgelser viser. Kronobiologer kalder sommertid for den "forkerte tidszone", fordi vi lever i syv måneder i en tilstand, der ikke svarer til den naturlige lysrytme. Den 26. oktober 2025 blev i hvert fald skiftet til vintertid gennemført, hvilket giver færre helbredsproblemer end sommertid. Ifølge en undersøgelse fra Stanford University kunne selv en permanent standardtid reducere forekomsten af ​​fedme og slagtilfælde, hvilket kunne opnås gennem en bæredygtig overgang til CET. daglige nyheder tilføjer, at en DAK-undersøgelse viser, at 30 % af tyskerne rapporterer træthed og søvnforstyrrelser efter tidsskiftet.

Kvinder og personer mellem 45 og 59 år er særligt ramt af de helbredsmæssige ulemper. Interessant nok viser neurologiske undersøgelser også, at personer, der jævnligt lider af søvnforstyrrelser, kan opleve en betydelig stigning i migræneanfald efter at have skiftet til sommertid. NDR rapporterer en stigning i hjerteanfald, især efter sommertidsændringen - en risiko, som mange forskere tilskriver uregelmæssigheder i biorytmerne.

Den offentlige mening om tidsændringen

Den offentlige mening om tidsændringen er også spændende. En undersøgelse viser, at et flertal af borgerne ikke kun ønsker, at tidsskiftet afskaffes, men også foretrækker permanent sommertid. Dette ønske er forståeligt - trods alt virker den længere afteninvitation i hvert fald fristende. Men sundhedsrisiciene forbundet med sommertid ser ud til at modvirke denne præference.

Tidsændringen har været praktiseret i Tyskland siden 1980, oprindeligt for at udnytte dagslyset bedre og spare energi. Nyere forskning har dog vist, at de håbede energibesparelser ikke kunne opnås. Samtidig vil en ensartet tidsregulering i EU kunne være med til at undgå "tidszonelapperne".

Radiostyrede ure skifter automatisk, men mange mennesker har ikke denne luksus. I stedet skal de kæmpe med tidens forandringers udfordringer i hverdagen. Kan du huske sidste ændring? Det var en kamp at justere i tid, mens du stadig lyttede til dit kropsur. Måske er det tid til at vælge en anden, sundere vej?

I den kommende periode bliver vi i vintertid indtil den 29. marts 2026, inden der følger endnu en ændring. Indtil da er det tid til at bruge mere tid udendørs og nyde de nye rytmer – som kunne være med til at gøre tilpasningen lidt nemmere.