Ombygning af kirker i Soest-distriktet: tradition møder nye ideer!

Ombygning af kirker i Soest-distriktet: tradition møder nye ideer!

Kirkelandskabet i Soest-kvarteret har gennem de senere år gennemgået en dybtgående forandring. Faldende medlemstal og lavere kirkegang får mange protestantiske og katolske menigheder til at lede efter nye anvendelsesmuligheder for deres kirkebygninger. Dette rapporterer Hellweg Radio.

I Lippstadt har lokalsamfundene allerede handlet proaktivt: Tre protestantiske kirker og et samfundscenter blev dedikeret for at tage hensyn til sociale forandringer. Det overordnede mål med disse afzoneringer er at styrke de resterende kirkesteder og finde fornuftige anvendelser. Et særligt vellykket eksempel findes i Bad Sassendorf, hvor en tidligere kirke blev omdannet til beboelsesejendom. I Lipperbruch tilhører den mangeårige Christopherus-kirke nu et græsk-ortodoks samfund og bliver fortsat brugt til religiøse formål.

Nye udfordringer og modstand

Et andet eksempel er den katolske Sankt Norbertkirke i Werl, som skal omdannes til daginstitution for at modvirke pladsmanglen i børnepasningen. Men denne omstilling bringer modstand med sig: en online underskriftsindsamling blev lanceret for at stoppe dezoneringen. Denne modstand fremhæver den følelsesmæssige tilknytning mange sognebørn har til deres kirker og de konflikter, som sådanne beslutninger fører med sig.

De udfordringer, som mange samfund står over for, er ikke kun et lokalt fænomen. Tallene viser, at over 40.000 kirker i Tyskland risikerer at blive forældreløse. En undersøgelse fra EKD viser, at siden 2022 har mindre end halvdelen af ​​de tyske statsborgere været medlem af en af ​​de store kristne kirker. Højt Deutschlandfunk kultur Kun 13 procent af befolkningen betragtes som religiøse. Flere og flere kirker kan blive forladt i de kommende årtier, mens op mod 20 procent af kirkerne ifølge de seneste fremskrivninger ikke længere må bruges som gudstjenesterum inden for det næste årti.

Et spørgsmål om brug og identitet

Selvfølgelig er omdannelsen af ​​kirker ikke noget nyt. Brugsændringer udløst af sekulariseringsprocesser har fundet sted siden middelalderen. Historisk set fandt sådanne transformationer sted, for eksempel under reformationen eller Reichsdeputationshaupttritt. Årsagerne til disse omstillinger er i øjeblikket åbenlyse: økonomiske, økologiske og politisk-sociale årsager er ofte afgørende. De Federal Agency for Civic Education peger på behovet for at have en diskussion om den fremtidige anvendelse af disse bygninger som kulturelle og religiøse steder.

Kirkerum er ikke kun liturgiske steder; de har også en særlig værdi for samfundet. De er resonansrum og bidrager til fællesskabets og det omkringliggende områdes identitet. Bevaring og omdannelse af kirker til sociale eller kulturelle mødesteder kunne derfor blive en opgave for samfundet som helhed. Der findes allerede projekter, der bruger kirker forskelligt, for eksempel til miljøbeskyttelsesforanstaltninger eller som arrangementssteder. Det har nogle kommuner, der allerede har fundet innovative brugsmodeller, et godt råd til.

Udviklingen i kirkelandskabet afspejler, hvor dynamisk tilhørsforhold og fællesskabssteder ændrer sig i vores samfund. Et kig ind i fremtiden viser, at det fortsat er spændende at se, hvordan fællesskaber vil tackle disse udfordringer, og hvilke nye muligheder for interaktion mellem kirke og samfund, der kan opstå.