Mindehøjtidelighed for over 6.500 tvangsarbejdere: Viersen sætter et nyt eksempel

Mindehøjtidelighed for over 6.500 tvangsarbejdere: Viersen sætter et nyt eksempel

Den 17. juni 2025 blev der i Viersen afsløret en mindesmærke til minde om mere end 6.500 mennesker, der måtte udføre tvangsarbejde i regionen mellem 1940 og 1945. Denne ceremoni fandt sted på rådhuset i Viersen, nær den berømte "Stærke kvinde" af Georg Ettl. Mindetærsklen lavet af emalje, 1,2 meter bred og omgivet af basaltsten, henviser til den mørkeste tid i byens historie og fremhæver manges lidelser. Borgmester Sabine Anemüller understregede, at denne advarsel var baseret på en borgeransøgning indsendt af initiativet “Niewieder” og flere lokale foreninger.https://lokalklick.eu/2025/06/22/die-wuerde-zurueckbaren/

Indskriften på mindetærsklen forklarer på imponerende vis de forhold, som tvangsarbejderne led under: "Tvangsarbejde i statslige byggeprojekter, i industrivirksomheder og håndværksvirksomheder, hos landmænd og i private husholdninger". Mange af dem klarede sig dårligt, og mange døde på grund af dårlige levevilkår, industriulykker eller bombninger. Dette viser, hvor vigtigt det er at holde disse minder i live og se fortiden i øjnene.

Tvangsarbejdets virkelighed

Over 12 millioner mennesker verden over blev tvunget til tvangsarbejde under Anden Verdenskrig. I sommeren 1944 arbejdede seks millioner civile arbejdere alene i det tyske rige, foruden to millioner krigsfanger og over en halv million koncentrationslejrfanger. Tvangsarbejde blev designet til en lang række områder og sikrede en afgørende del af våbenproduktion og landbrugsforsyninger. Denne brutale form for udnyttelse efterlod ikke kun fysiske, men også psykologiske sår, som stadig eksisterer i dag for mange tidligere tvangsarbejdere.https://www.erinnerungskultur-viersen.de/zwangsarbeit

Folk fra de besatte områder, herunder Polen og Sovjetunionen, var særligt ramt. Disse tvangsarbejdere levede under ekstreme forhold, ofte i overfyldte boliger og med utilstrækkelig mad. Fra 1943 og frem var tysk industri i stigende grad afhængig af arbejdskraft fra fanger fra koncentrationslejrene, som led under de værste levevilkår. Deres arbejde blev overvåget af et undertrykkende system, der omfattede Wehrmacht, politi og SS, og forsøg på at flygte blev ofte straffet med brutale straffe.https://www.bpb.de/themen/nationalsocialism-zweiter-weltkrieg/ns-zwangsarbeit/222627/ueberblick-die-nationalsocialistische-zwangsarbeit/

I Viersen var der eksempelvis ansat mindst 2.725 tvangsarbejdere på fabrikker og på gårde. Mange af dem døde og blev begravet på lokale kirkegårde. Efter krigens afslutning var situationen for mange tvangsarbejdere usikker, da de ofte ventede i årevis på at vende hjem eller måtte bo i lejre.https://www.erinnerungskultur-viersen.de/zwangsarbeit

Mindet om disse mennesker og deres lidelseshistorie minder os om ikke at glemme de historiske lektier. Mindetærsklen i Viersen er et vigtigt skridt i den urbane erindringskultur, der synliggør fortidens rædsler og fungerer som en del af den historiske erindring.