AfD efterlyser flere borgerspørgetimer – kommunalbestyrelsen stemmer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 9. juli 2025 opfordrede AfD til hyppigere borgernes spørgetider i Haßloch lokalråd for at forbedre den politiske deltagelse.

Am 9. Juli 2025 forderte die AfD im Haßlocher Gemeinderat eine häufigere Bürgerfragestunde zur besseren politischen Mitgestaltung.
Den 9. juli 2025 opfordrede AfD til hyppigere borgernes spørgetider i Haßloch lokalråd for at forbedre den politiske deltagelse.

AfD efterlyser flere borgerspørgetimer – kommunalbestyrelsen stemmer!

Diskussionen om borgerdeltagelse får interessante aspekter i Haßloch. De Rhein-Pfalz beretter om et aktuelt forslag fra AfDs folketingsgruppe i kommunalbestyrelsen, der lægger op til en udvidelse af beboernes spørgetid. Formålet med dette initiativ er at inddrage borgerne tættere i politiske processer og at forbedre kommunikationen mellem borgere og lokalpolitik. Forbundsdagens medlem Thomas Stephan understregede behovet for at afklare akutte bekymringer omgående. Forslaget lægger op til, at beboernes spørgetid fremover skal afholdes på hvert kommunalbestyrelsesmøde i stedet for kun kvartalsvis.

Men forslaget mødte modstand: det mislykkedes ved afstemningen med et resultat på 7 stemmer for, 9 undlod at stemme og 14 forkastede. Det betyder, at det nødvendige to-tredjedels flertal for at ændre forretningsordenen ikke blev opnået. Denne dynamik rejser spørgsmål: Hvad er status for borgerdeltagelse i dag? Og hvordan kan borgerne egentlig inddrages aktivt i politiske beslutningsprocesser?

Borgerdeltagelse i omstilling

Eksperter som Brigitte Geißel og Haas kommenterer også borgerdeltagelsens rolle i en bred diskurs. Højt Bosch Foundation Målet er at styrke institutionaliseringen af ​​borgerdeltagelsen. De to diskuterer behovet for intensivt at diskutere politiske spørgsmål inden for en gruppe, før de træffer beslutninger. Geißel drømmer om en fremtid, hvor direkte og deliberative processer er tæt knyttet til repræsentative institutioner.

Det stigende antal initiativer, hvor borgerne aktivt kan arbejde med politik, viser, at der er interesse for politisk deltagelse. Et eksempel på dette er den første borgerforsamling i Tyskland, hvor tilfældigt udtrukne deltagere udviklede anbefalinger til politiske beslutninger, ledsaget af videnskabelig ekspertise. Sådanne formater kunne også høres mere bredt i Haßloch og styrke borgernes tillid til politiske institutioner.

Længslen efter deltagelse

Et kig på den aktuelle situation viser, at mange borgere længes efter at deltage i beslutningsprocesser. Bæredygtig politisk deltagelse kunne også modvirke utilfredshed med traditionelle institutioner. Højt politisk uddannelse Kun omkring 2 % af de unge er involveret i traditionelle politiske udvalg. Der er derfor god plads til nye tilgange og innovative former for borgerdeltagelse.

Overordnet står det klart, at politikerne er pålagt at finde nye veje, så borgerne ikke kun kan agere som lyttere, men også som aktive deltagere. Den stagnerende valgdeltagelse og den stigende tillidskrise til det repræsentative demokratiske system kræver friske ideer. I Haßloch kunne dette være det første skridt i retning af at etablere en ny dynamik i borgerdeltagelse.