Digitalisering og ensomhed: seniorer mellem frustration og isolering

Digitalisering og ensomhed: seniorer mellem frustration og isolering

Digitalisering som en social udfordring for seniorer

Digitalisering har revolutioneret den måde, vi kommunikerer og interagerer på. Men mens mange drager fordel af denne udvikling, står ældre i stigende grad over for risikoen for digital ekskludering. En aktuel undersøgelse af Diakonie Schweinfurt belyser problemet, især i den lille by Gerolzhofen, hvor den sociale isolering af seniorer er en bekymrende virkelighed.

En række perspektiver blandt seniorerne

Undersøgelsen af Diakonien viser, at næsten en tredjedel af de 65 til 75-årige ikke kommer i kontakt med digitale medier. Dette hul fører til en klar splittelse inden for denne aldersgruppe: nogle ønsker at leve mere digitalt, mens andre bevidst beslutter sig imod det. Dette blev bestemt af kvalitative og kvantitative interviews finansieret af ministeriet for sociale anliggender. I personlige samtaler i seniorinstitutioner og på gaden blev det klart, at grundene til digital modvilje er forskellige.

Ensomhed som et centralt problem

Ensomhed viser sig at være et af de mest presserende problemer, der er forbundet med det digitale hul. Mange ældre mennesker har vanskeligheder i kontakt med deres familie gennem moderne kommunikationsmidler. "Børn og børnebørn kommunikerer gennem Messenger-tjenester, som ofte efterlader ældre mennesker udenfor," forklarer Keßler-Rosa, den tidligere administrerende direktør for Diakonie Schweinfurt. Denne form for isolering øger ikke kun følelsen af ensomhed, men har også økonomiske konsekvenser, da analoge tjenester ofte er dyrere end deres digitale alternativer.

Vigtige trin til at overvinde det digitale gap

For at klare udfordringerne ved digitalisering er det vigtigt at tage frygt for ældre mennesker alvorligt. Keßler-Rosa understreger betydningen af forståelse: "Følelsen af skam skal fjernes fra den berørte person." Dette er et vigtigt skridt for at forhindre, at en hel generation af sociale og økonomiske aktiviteter udelukkes. Sensibiliseringen af dette emne kan betyde, at workshops og træningstilbud oprettes især for seniorer at lære dem, hvordan man skal håndtere digitale medier.

Konklusion: Opret et inkluderende Digital Society

Viden om Schweinfurt Diakonie gør det klart, at digitale fremskridt ikke må gå på bekostning af den ældre generation. Det er tid til at skabe et inkluderende miljø, hvor alle aldersgrupper kan have adgang til fordelene ved digitalisering. Dette er den eneste måde at reducere fattigdommen i alderdom og ensomhed, som fremmes af digital ekskludering og til at fremme et stærkere, sammenkoblet samfund.