Kretschmann opfordrer til borgerråd om værnepligt: ​​Borgerne skal have medbestemmelse!

Kretschmann opfordrer til borgerråd om værnepligt: ​​Borgerne skal have medbestemmelse!

Hvad sker der i Tysklands politiske landskab? Diskussionen om værnepligten får et frisk pust. Winfried Kretschmann, Baden-Württembergs premierminister og medlem af det grønne parti, har iværksat et spændende initiativ. Han foreslår, at kansler Friedrich Merz (CDU) nedsætter et borgerråd om værnepligt. Målet? At inddrage borgerne direkte i debatten om genaktivering af værnepligten eller indførelse af almen tjenestepligt, hvor Kretschmann beskriver spørgsmålet som af "grundlæggende betydning".

Kretschmann er overbevist om, at en borgerforsamling kan være med til at objektivere diskussionen, modvirke radikalisering og styrke accepten af ​​politiske beslutninger. Positive erfaringer med borgerfora i Baden-Württemberg understreger nytten af ​​hans forslag. Forsvarsminister Boris Pistorius (SPD) støttede også Kretschmanns idé, som viser, at denne appel har mødt et modtageligt øre i det politiske Berlin.

Borgerråd - et instrument for demokrati

Borgerråd er ikke et nyt begreb. De består af deltagere udvalgt ved lodtrækning, som udvikler anbefalinger om specifikke emner. Disse organer er blevet etableret i mange moderne demokratier, såsom borgerforsamlingen i Irland eller Convention Citoyenne pour le Climat i Frankrig. I Tyskland er borgerforsamlinger blevet vigtigere i de senere år, især fordi de kan bygge en vigtig bro mellem repræsentativt demokrati og direkte borgerdeltagelse.

I Baden-Württemberg har borgerråd været en del af borgerforaene siden 2011. Et eksempel på vellykket implementeret deltagerdeltagelse er borgerforsamlingen om ernæringsspørgsmål, som involverede 160 tilfældigt udvalgte borgere til at udarbejde anbefalinger. Diskussionerne er ofte kontroversielle, men de er med til at objektivere emner. Dette er særligt vigtigt, fordi mulighederne for borgerdeltagelse i Tyskland hidtil har været begrænsede på forbundsplan.

På vej til værnepligt?

For så vidt angår værnepligten, er den fortsat forankret i grundloven, og genindførelse ville være mulig med simpelt flertal. En generel tjeneste, der også omfatter kvinder, ville imidlertid kræve en ændring af grundloven. Overvejelserne om værnepligten er ikke tilfældige: Efter 14 års suspension (2011) skal den sociale godkendelse revurderes. Kretschmann gør det klart, at emnet berører mange mennesker.

Fortiden har vist, at alvorlige politiske spørgsmål kan bringes på banen gennem borgerinddragelse. At integrere borgerforsamlinger i den offentlige diskurs er ikke let, men nødvendigt – det er den eneste måde at opnå deres gennemslagskraft på. ”Dialogborgerdeltagelse” er et begreb, der dukker op igen og igen i denne sammenhæng og understreger, hvor vigtigt det er for borgerne at deltage i beslutningsprocesser. Servicecenteret for dialogisk borgerdeltagelse i Baden-Württemberg tilbyder støtte til effektivt at implementere borgerdeltagelsesprocesser.

Samlet set viser det, at ideen om en borgerforsamling om værnepligt giver mulighed for at tage dialogen mellem politik og befolkning til et nyt niveau. Kretschmann og hans kolleger tilbyder ikke kun et svar på aktuelle udfordringer, men fremmer også demokratisk sameksistens i Tyskland.

For yderligere information om emnerne for borgerråd og genaktivering af værnepligten anbefaler vi at tage et kig på de detaljerede rapporter fra daglige nyheder, Allgäu avis og de omfattende forklaringer om borgerforsamlinger bpb.de.