Harvest of Shame: Trial afslører udnyttelse af mejetærskere!

Harvest of Shame: Trial afslører udnyttelse af mejetærskere!

En betydelig retssag begynder i dag i Frankrig, der bringer den mørke side af populær champagneproduktion frem i lyset. Ved den regionale domstol i Châlons-en-Champagne høres menneskesmugling og sort arbejde, som er på mode i branchen. Der er allerede en del rapportering om "skammerens druehøst", som handler om mange høstarbejderes skandaløse arbejdsforhold. Disse klager rammer primært arbejdere fra lande som Mali, Senegal og Mauretanien, som lever under katastrofale forhold og ofte må arbejde uden opholdsdokumenter. Ifølge pz-news.de blev politiet i september 2023 opmærksom på omkring 60 sådanne høstarbejdere, som levede i en tilstand, der næppe udviste nogen menneskelig værdighed.

Høstarbejderne, som ofte lever under uhygiejniske forhold, modtager ikke engang de lovede 80 euro om dagen og må nøjes med langt mindre. Maxime Cessieux, en advokat, der repræsenterer mange af disse berørte arbejdere, taler om en moderne form for slaveri. Ikke kun er et formidlingsfirma for landbrugshjælpere i kajen, men også dets administrerende direktør, to rekrutteringsvirksomheder og et vinavlerfirma. Dette rejser spørgsmålet: Hvordan kan en industri, der legemliggør et symbol på den franske livsstil, tillade en sådan afgrundsdyb udnyttelse?

Indsigt i virkeligheden af ​​sæsonarbejde

Et aspekt, der ofte overses, er den enorme forretning, der ligger bag champagneflaskens glimt. I 2022 vil champagneindustriens salg nå op på over seks milliarder euro, og der skal hvert år bruge mere end 100.000 sæsonarbejdere til at høste druerne på de cirka 34.000 hektar dyrkede arealer. Arbejdet i vinmarkerne er strengt reguleret i henhold til lovbestemmelser, men mange arbejdere rapporterer om lave lønninger og dårlige forhold. Det oplyser ZDF at sæsonarbejdere som Youssef allerede har haft oplevelser, hvor kunderne simpelthen forsvandt efter arbejdet var udført uden at betale en øre.

Derudover bliver arbejdet ikke nemmere af den fysiske anstrengelse og behovet for at plukke hver enkelt drue i hånden. Blandt de udenlandske sæsonarbejdere, som ofte rekrutteres på togstationer eller i parker, er der mange asylansøgere, der skal arbejde under ekstreme forhold. Dommen fra fagforeningsfolk som José Blanco er klar: Der er et system med udnyttelse, og industrien og myndighederne spiller en delvis ansvarlig rolle i det.

Socialt ansvar og livssyn

Problemerne i champagneindustrien er ikke nye. Fagforeninger og sociale foreninger understreger, at de aktuelle klagepunkter ikke er isolerede. Allerede i 2018 var der rapporter om 125 udenlandske høstarbejdere, der led under lignende forhold. Den franske Liga for Menneskerettigheder (LDH) gør opmærksom på, at gårde ofte er lovløse zoner. Den nuværende situation kræver ikke kun en nytænkning i branchen, men også fra regeringens side.

Landbrugets afhængighed af udenlandske sæsonarbejdere bliver mere og mere tydeligt, hvilket en analyse fra [landwirtschaft.de](https://www.landwirtschaft.de/wirtschaft/beruf-und-betrieb/landwirtschaft-als-beruf/warum-benoetigt-die-landwirtschaft-so-viele-auslaendische-saisonarbeitskraefte understreger) understreger. Denne arbejdssituation afspejler sig ikke kun i druehøsten, men også i hele landbrugsøkonomien, hvor færre og færre tyskere er villige til at påtage sig så fysisk krævende jobs.

Presset på champagneproducenterne vokser – ikke kun på grund af det dårlige image, sådanne rapporter skaber, men også på grund af produkter som Proseccos stigende konkurrenceevne. Producenter er forpligtet til at forbedre deres tilgang til arbejdsforhold for at imødekomme det stigende behov for bæredygtigt og etisk forbrug.