Flygtninge i Freudenstadt-distriktet: tvangsarbejde eller lovkrav?
I Freudenstadt-distriktet bliver flygtninge kritiseret på grund af arbejdsopgaver. En artikel fremhæver bekymringerne og de juridiske aspekter.

Flygtninge i Freudenstadt-distriktet: tvangsarbejde eller lovkrav?
Der er i øjeblikket en betydelig diskussion i Freudenstadt-distriktet om de forhold, som flygtninge skal arbejde under. Højt Messenger i Schwarzwald De berørte er presset til at tage imod arbejdsmuligheder, som blandt andet findes hos renovationsvirksomheder og på byggepladser. Denne praksis beskrives af kritikere, som Stefan Gohr fra Asylvenner, som tvangsarbejde, mens distriktskontoret afviser sigtelsen og henviser til juridiske domme, der klassificerer proceduren som legitim.
Et andet centralt aspekt er de økonomiske fordele, som flygtninge modtager under deres ophold. En enkelt asylansøger i bolig modtager 397 euro om måneden, der består af forskellige genstande. Disse omfatter blandt andet:
- 168,52 Euro für Nahrungsmittel, Getränke und Tabakwaren
- 40,30 Euro für Bekleidung und Schuhe
- 11,18 Euro für Gesundheitspflege
- 43,68 Euro für Verkehr
- 43,54 Euro für Post und Telekommunikation
- 38,52 Euro für Freizeit, Unterhaltung und Kultur
- 12,73 Euro für Beherbergung und Gaststättendienstleistungen
- 38,52 Euro für sonstige Waren und Dienstleistungen
Tilpasninger ved ydelsesnedskæringer
I tilfælde af ydelsesnedskæringer, der udløses af afslag på jobtilbud, falder økonomisk støtte tilbage på nogle kerneposter. For eksempel vil flygtninge så kun modtage 168,75 euro for mad og 11,19 euro til sundhedspleje, hvilket i høj grad begrænser de basale livsbehov.
Beregningen af disse ydelser er baseret på indkomst- og forbrugsprøven fra Federal Statistical Office, hvor de sidste tilgængelige tal kommer fra 2018. Hvis man sammenligner de månedlige udgifter for en gennemsnitlig en-persons husstand i Tyskland, er det bemærkelsesværdigt, at flygtninge får omkring 20,76 euro mindre for mad og, efter at have taget højde for inflation, endda 75 euro mindre end den gennemsnitlige borger. Denne uoverensstemmelse kan være endnu mere alvorlig i betragtning af de seneste fødevareprisstigninger.
Et kig ud over grænserne
Det er også bemærkelsesværdigt, hvordan støtten i Tyskland er sammenlignet med andre europæiske lande. Tyskland tilbyder de højeste asylydelser i Europa i ansøgningsfasen, som f.eks daglige nyheder rapporteret. Enlige asylansøgere får her 441 euro om måneden, mens asylansøgere i Frankrig kun får 440 euro uden bolig og blot 210 euro med overnatning. I Danmark er erstatningerne udover overnatning markant lavere med 236 euro.
Efter at deres asylansøgning er blevet godkendt, kan asylansøgere i Tyskland endda søge om borgerydelse på 563 euro. Derimod modtager afviste asylansøgere i Tyskland ydelser svarende til dem, som tyske socialhjælpsmodtagere har efter 36 måneders tolerance. Det afspejler sig i et stigende antal asylansøgninger, hvoraf omkring 250.000 blev registreret i 2024 - en skarp kontrast til Danmark, hvor der kun modtages 2.300 ansøgninger.
Stigende udgifter og udfordringer
Omkostningerne til asylansøgerservice er steget markant de seneste år. I 2024 blev der brugt omkring 6,7 milliarder euro brutto på disse tjenester, som f.eks Federal Agency for Civic Education rapporteret. Den største post går til basale ydelser til indkvartering, mad og andre fornødenheder, mens særlige behov såsom sundhedspleje, selvom de er vigtige, er mindre væsentlige med i alt omkring 1,24 milliarder euro.
I 2023 var nettoforbruget omkring 6,4 milliarder euro, og der er planlagt afstemninger for at reducere disse udgifter næste år. Udviklingen viser, at udfordringerne på området for flygtningehjælp ikke kun er af menneskelig karakter, men også af en økonomisk dimension. Det er stadig at håbe, at der skabes de nødvendige rammebetingelser for at fremme flygtninges tilfredshed og integration.