Elpriserne eksploderer: Netomkostningerne er fordoblet siden 2015!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvorfor netværksomkostningerne i Tyskland er steget kraftigt siden 2015, og hvilke reformer der søges for at reducere dem.

Erfahren Sie, warum die Netzkosten in Deutschland seit 2015 stark gestiegen sind und welche Reformen zur Senkung angestrebt werden.
Find ud af, hvorfor netværksomkostningerne i Tyskland er steget kraftigt siden 2015, og hvilke reformer der søges for at reducere dem.

Elpriserne eksploderer: Netomkostningerne er fordoblet siden 2015!

Omkostningerne til Tysklands elnet er steget markant de seneste år. De er mere end fordoblet siden 2015, hvilket er et alvorligt problem for mange forbrugere. Ifølge det Messenger i Schwarzwald Netværksgebyrer i år beløber sig til imponerende 33 milliarder euro. Helt i modsætning til de 15,9 milliarder euro, der blev betalt i 2015. Disse tal refererer til de største elnetoperatører; mindre er ikke medtaget her.

Hvad er årsagen til denne stigning? En hovedfaktor er energiomstillingen, som er ledsaget af en voksende andel af vedvarende energi i elproduktionen. Omkostningerne til omlægning og styring af elnettet afholdes i sidste ende af elkunder. I 2015 skulle en gennemsnitlig husstandskunde betale et netværksgebyr på 6,59 øre per kilowatttime, mens det sidste år var 11,62 øre. BSW (Federal Solar Industry Association) opdagede dette i sin forespørgsel til Federal Network Agency.

Kritik af stigende omkostninger

De stigende netværksomkostninger er ikke uden kritik. Sahra Wagenknecht, partilederen, beskrev denne stigning som "uacceptabel" og kritiserede energipolitikkens fiasko. Deres forslag: afskaffelse af netafgifter til forbrugere og overtagelse af netværkene fra det offentlige. Men det er ikke kun politikerne, der er presset, forbrugerne skal også forholde sig til stigende eludgifter.

Det ser ud til, at elomkostningerne for elforbrugerne kan fortsætte med at stige i de kommende år, hvis der ikke bliver gjort noget. En undersøgelse af Agora energiovergang foreslår, at de nødvendige tilskud kan reduceres fra 197 milliarder euro til 35 milliarder euro, hvilket ville betyde besparelser på omkring 160 milliarder euro til det føderale budget inden 2045.

Anbefalede foranstaltninger til at reducere omkostningerne

For at opnå disse omkostningsreduktioner anbefales tre centrale tiltag:

  • Freileitungen statt Erdkabel beim Stromnetzausbau.
  • Eigenkapitalbeteiligungen des Bundes zur Senkung der Investitionskosten für Netzbetreiber.
  • Einführung dynamischer Netzentgelte für flexible Verbraucher, etwa Elektrofahrzeuge oder Wärmepumpen.

Disse løsninger skal tjene målet om at stabilisere udbygningen og driftsomkostningerne for elnettene. Uden passende reformer vil netværksrelaterede omkostninger kunne stige med op til 30 % i løbet af de næste ti år. For en husstand på fire taler vi om meromkostninger på 104 euro om året. Industrikunder vil også blive berørt; Der er en risiko for, at omkostningerne stiger fra 5 øre til 6 øre pr. kilowatttime.

Regionale forskelle og deres konsekvenser

En anden interessant detalje er, at nogle regioner i Tyskland genererer betydeligt mere elektricitet fra vedvarende energi, end de selv forbruger. Disse regioner er dog konfronteret med høje omkostninger til netværkskonvertering, hvilket fører til en reduktion i netværksafgifterne der. Men denne reduktion medfører meromkostninger for alle elforbrugere, som betales via et landsdækkende "tillæg for særlig netanvendelse". Også i år vil 178 netværksoperatører nyde godt af et samlet beløb på 2,4 milliarder euro.

I 2025 vil husstandskunder få et årligt tillæg på 1,56 øre per kWh, hvilket betyder meromkostninger på omkring 33 euro om året for normale kunder. Tingene er endnu hårdere for storforbrugere; du skal regne med ekstra omkostninger på op til 9.360 euro.

Sammenfattende kan det siges, at diskussionen om netafgifter og deres reform er mere presserende end nogensinde, og både politikere og forbrugere opfordres til at sætte kursen mod en bæredygtig energifremtid.