Ventedage på syge mennesker? Iværksættere og fagforeninger i strid!

Ventedage på syge mennesker? Iværksættere og fagforeninger i strid!

I Tyskland er der i øjeblikket en intensiv diskussion om det høje sygdomsniveau og mulige foranstaltninger til at reducere dette antal. Oliver Bäte, CEO for Allianz, skaber massive diskussioner med sit forslag om at genindføre en ventedag. Det ville ifølge Bäte betyde, at medarbejderne selv skulle dække udgifterne til den første sygedag, hvilket gav ham en bred, kritisk reaktion. Mange ser denne idé som et fræk angreb på arbejdernes rettigheder, samtidig med at de understreger, at dette skridt kan være med til at spare omkring 40 milliarder euro årligt. I Tyskland får du i øjeblikket fortsat din løn fra første sygedag, hvilket står højt på dagsordenen i den aktuelle diskussion. I øjeblikket har Tyskland et gennemsnitligt sygefravær på 20 dage om året, mens EU-gennemsnittet kun er otte dage, hvilket understreger bekymringen over den høje økonomiske byrde på arbejdsgiverne. Disse oplysninger blev udarbejdet af Tagesschau.

I denne debat understreger talrige virksomheder, såsom ZF, med hovedkontor i Friedrichshafen, at de har bemærket en stigning i sygefraværet, men uden at nævne de præcise årsager. Medicinalfirmaet Vetter sætter spørgsmålstegn ved karenstiden og advarer om, at det kan skabe falske incitamenter. I sidste ende er sunde medarbejdere afgørende for den høje kvalitet af medicinproduktion, som igen kræver strenge hygiejnestandarder. Liebenau Fonden fremsætter en lignende udtalelse og opfordrer til en differentieret sociopolitisk debat om disse emner.

Virkningerne af det høje antal sygdomme

Det høje sygdomsniveau i Tyskland har en dyb indvirkning på økonomien. Hvert år betaler arbejdsgiverne op til 77 milliarder euro for løn til sygemeldte medarbejdere plus yderligere 19 milliarder euro fra sygeforsikringsselskaber. Mange virksomheder ser behovet for at bremse denne tendens. Ingenieur.de rapporterer om nye forslag såsom indførelse af ulønnede sygedage eller endda en lønreduktion under uarbejdsdygtighed. Sådanne tiltag kan dog også føre til yderligere problemer, da de kan øge "tilstedeværelsen", hvor medarbejdere møder på arbejde på trods af at de er syge for at undgå fradrag i deres løn.

Det tyske forbund af fagforeninger (DGB) kritiserer ideen om en forældreorlovsdag som "dybt uretfærdig" og advarer om de negative virkninger, som denne regulering kan have, især for lavtlønnede medarbejdere. I en undersøgelse sagde 70 procent af medarbejderne, at de gik syge på arbejde mindst én gang om året, hvilket fremhævede den bekymrende situation. Også Verdi-direktør Maria Winkler betegner forslaget som forældet og efterlyser en positiv virksomhedskultur, der gør, at medarbejderne kan føle sig trygge i tilfælde af sygdom uden at frygte økonomiske ulemper.

Sundhedsudfordringerne

Ud over de økonomiske aspekter skal sundhedsmæssige udfordringer også tages i betragtning i debatten om høje sygeniveauer. Omkring 50 procent af de forsikrede havde mindst én sygemelding i 2023, med et årligt gennemsnit på 20 fraværsdage pr. Hoveddiagnoserne er forkølelse, psykiske lidelser og lidelser i bevægeapparatet. Denne udvikling afspejles i statistikken: I 2023 var det gennemsnitlige sygefravær allerede 17,7 dage, hvilket viser, at udfordringerne på arbejdsmarkedet er endnu mere komplekse end først antaget.

Diskussionen om en karensdag rejser derfor mange spørgsmål. Det er stadig uklart, om dette forslag faktisk vil føre til lettelser, eller om det overhovedet kan have den modsatte effekt. Det, der står klart, er, at debatten langt fra er slut, og at der er et presserende behov for både politiske og sociale reaktioner på Bätes krav og andre forslag for at nå frem til en holdbar løsning.