Omstridt emne om elafgift: Koalition under pres før afgørende møde!

Omstridt emne om elafgift: Koalition under pres før afgørende møde!

Den 2. juli 2025 mødes Unionens og SPD's koalitionskomité i Berlin, og et af de hotteste emner på bordet er nedsættelsen af ​​elafgiften. Forbundskansler Friedrich Merz (CDU) og vicekansler Lars Klingbeil (SPD) er i centrum for diskussionen. Merz er målrettet og understreger, at han ikke kun interesserer sig for krisehåndtering, men også i bæredygtige løsninger for borgerne. Klingbeil går dog svækket til mødet efter et valg som SPD-formand, hvilket medførte yderligere spændinger i koalitionen. Ny er også Bärbel Bas, der nu deltager i koalitionsudvalget som medpartileder for SPD og kunne bringe et frisk pust til mødet.

En central bekymring for koalitionen er den planlagte nedsættelse af elafgifterne, især for forbrugerne. Regeringen planlægger at indføre lettelser i energipriserne fra 1. januar 2026, hvilket omfatter en nedsættelse af netafgifterne og afskaffelse af gaslagerafgiften. Nedsættelsen af ​​elafgiften for såvel industri som land- og skovbrug skal være "permanent", men en landsdækkende nedsættelse for alle forbrugere ses i øjeblikket som økonomisk udfordrende. Kritikken af ​​denne forordning kommer fra både erhvervssammenslutninger og Unionens egne rækker. Merz efterlyser mere klarhed og er åben for en mulig udvidelse, hvis der kan sikres passende modfinansiering.

Udfordringer og krav

De krav, der opstår fra diskussionen, er komplekse. Ifølge estimater vil en nedsættelse af elafgifterne for alle forbrugere koste 5,4 milliarder euro, hvilket betyder, at koalitionen bliver nødt til at sætte andre projekter i bero for at finansiere dette beløb. Økonomien presser på for klare perspektiver og lettelser for energi- og lønomkostninger, mens diskussionen om borgernes penge ikke forbliver mindre heftig. Merz og Klingbeil ser et besparelsespotentiale på 1,5 milliarder euro i det kommende år, og senere endda 4,5 milliarder euro. Borgernes penge, som indtil videre har kostet omkring 3,9 milliarder euro, bliver kritiseret, og EU presser på for reformer.

Udover borgernes penge skændes Merz og Klingbeil også om indførelsen af ​​mødrepensionen, som skal træde i kraft i 2028. Her presser CSU-chef Markus Söder på for en tidligere implementering, mens Skatteborgerforeningen anser kravet som uansvarligt. Derimod vurderer Fællesforeningen moderpensionen nødvendig på grund af de høje fattigdomstal blandt ældre kvinder.

Se på internationale elpriser

De stigende energipriser i Tyskland er en varm kartoffel i international sammenligning. Højt stromvkation.de Industrivirksomheder i Tyskland betalte omkring 20,3 cent per kilowatttime i 2023, mens sammenlignelige priser i lande som USA eller Kina var mellem 8,4 og 11,3 cent. På trods af små reduktioner i 2024 forbliver de tyske priser over deres konkurrenters niveau. Dette viser tydeligt, at den tyske industribeliggenhed står over for en udfordring, som også er mærkbar for forbrugerne.

For at løse problemet implementerer forskellige politiske aktører forskellige strategier: CDU/CSU går ind for en moderat nedsættelse af elafgifterne for at lette byrden for både husholdninger og virksomheder. I modsætning hertil presser SPD på for alternative løsninger såsom "klimapenge" til primært at støtte lavindkomsthusholdninger. I mellemtiden opfordrer AfD også til en drastisk reduktion eller endda fuldstændig afskaffelse af elafgifterne.

Udfordringerne i forbindelse med drøftelserne i koalitionsudvalget er komplekse og vidtrækkende. Borgerne kan være nysgerrige efter at se, hvilke løsninger Merz og Klingbeil i sidste ende vil præsentere for at modvirke den høje belastning af energipriserne og samtidig sætte kursen mod en stabil og retfærdig økonomisk struktur. Tiden vil vise, om de politiske løfter kan gennemføres, og hvordan koalitionen vil arbejde sammen over for offentlighedens pres.