Frankfurts mikrobiolog kæmper mod dødelige bakterier og resistens

Frankfurts mikrobiolog kæmper mod dødelige bakterier og resistens

Hvad sker der i Frankfurt? Byen er kendt ikke kun for sin imponerende skyline, men også for sine vigtige forskningsprojekter inden for mikrobiologi. I spidsen for denne udvikling er Volkhard Kempf, en anerkendt mikrobiolog, som har ledet Institut for Mikrobiologi og Hospitalshygiejne på Universitetshospitalet siden 2009. Han afsluttede sine studier i Würzburg og Oxford, før han afsluttede sin habilitering i Tübingen. Han har også været aktivt medlem af Kommissionen for Hospitalshygiejne i det føderale sundhedsministerium siden 2019 og leder et rådgivende laboratorium på vegne af Robert Koch Institute [faz.net].

Kempf og hans team undersøger omkring 200.000 prøver hvert år, inklusive sårprøver, pus, urin og blod. I sit arbejde møder han dagligt bakterier og vira, der er til stede overalt i hverdagen – i luften, i vandet og på overflader. Særligt slående er Kempfs udtalelse om, at smitterisikoen i laboratoriet er lavere end i metroen, fordi laboratoriemedarbejderne ved præcis, hvad de har med at gøre.

Forskning i fokus: Bartonella-bakterier

Et af hovedfokuserne i Kempfs forskning er bakterierne af slægten Bartonella. Disse patogener kan overføres fra katte eller hunde til mennesker og er blandt andet ansvarlige for cat scratch sygdom. Bakterien Bartonella bacilliformis, som forekommer i Andesbjergene i Peru og overføres med sandfluer, vækker dog særlig opmærksomhed. Det forårsager Oroya-feber og den relativt lidt undersøgte Carrión-sygdom. Kempf har allerede belyst to grundlæggende biologiske principper om dette patogen, der potentielt kan føre til nye behandlingsmetoder.

I tider med multiresistente bakterier bliver problemet endnu mere eksplosivt. Antibakteriel resistens er stigende på verdensplan, og det er afgørende, at samfundet adresserer disse udfordringer. Ifølge en analyse på ncbi.nlm.nih.gov udgør pandemiske udfordringer fra RNA-vira kombineret med antibiotika-resistente bakterielle patogener en trussel mod moderne sundhedspleje. Forpligtet til skyline skal der også her tænkes nyt - "One Health"-konceptet kræver omfattende hygiejne- og infektionsforebyggende strategier.

Kampen mod modstand

Antibiotika er afgørende for behandling af mange bakterielle infektioner. Men deres effektivitet eroderes på grund af den konstante udvikling af resistens. Federal Institute for Drugs and Medical Devices (BfArM) har erkendt dette og er aktivt engageret i at bekæmpe disse trusler. Den tyske antibiotikaresistensstrategi (DART), der blev lanceret i 2008, har til formål at reducere resistens og øge bevidstheden om passende brug af antibiotika. Kommissionen for Hospitalshygiejne udsender også regelmæssigt anbefalinger til forebyggelse af nosokomielle infektioner for at imødekomme sundhedsvæsenets udfordringer, som [bfarm.de](https://www.bfarm.de/DE/Aktuelles/Themendossiers/Antibiotika Resistanceen/_node.html) gør det klart.

For Kempf er hverdagen i forskningen ikke kun teoretisk. Han er også en øvende roer og bruger meget tid i vandet. Han sejler i kano fem til seks gange om ugen. Han tænker ofte på bakterierne i vandet, især når han ror forbi rensningsanlægget. Afsky eller vedholdenhed – for Kempf er det motivationen til at fortsætte kampen mod farlige bakterier og resistente patogener.

Det fascinerende er, hvordan Kempf kombinerer mikrobiologiens udfordringer og behovet for grundlæggende hygiejne i sundhedsvæsenet. På længere sigt kan hans engagement blive afgørende for, hvordan fremtidige generationer håndterer smitsomme sygdomme. Det er stadig spændende at se, hvilke nye indsigter og tilgange der vil dukke op af hans forskning.