Træspurve i tilbagegang: Hvorfor den tidligere havefavorit forsvinder

Træspurve i tilbagegang: Hvorfor den tidligere havefavorit forsvinder

Hvad sker der i fugleverdenen? Træspurven, denne charmerende lille fugl, kommer oftere og oftere på besøg i huse - og alligevel bliver den stadig sjældnere. Dette er rapporteret af Centralbayersk. Træspurven (Passer montanus) er en kærlig følgesvend i haver og marker, hvor den faktisk blev fundet i stort antal for blot få årtier siden. Eksemplarer kan ofte observeres, især i Kelheim-området, men de udfordringer, som moderne landbrug bringer med sig, bekymrer fuglen. Levestederne tilbyder stadig mindre ly og mad.

"Akspurven mangler frø fra hjemmehørende vilde urter som orach, knoebel eller bynke," forklarer Angelika Nelson fra LBV. Og som følge heraf er arten på Rødlistens advarselsliste. Andre vilde arter, såsom den berømte gråspurv, har også lignende problemer. Hvordan NABU viser, er befolkningsfaldet i de seneste årtier et alvorligt problem, fordi årsagerne er forskellige og endnu ikke fuldt ud forstået.

En opfordring til deltagelse

For at registrere den aktuelle bestand af spurve, arrangerer NABU rapporteringskampagner, hvor naturobservatører opfordres til at dokumentere deres observationer. Resultaterne kan registreres i NABU|naturguckers rapporteringsportal. Denne hjælp fra borgerforskere er vigtig for at komme til bunds i regionale tilbagegange og langsigtede udviklinger. Markspurveobservationsprojektet løber hele året rundt og skal hjælpe med at finde ud af årsagerne til denne fuglearts tilbagegang.

Frivillige opfordres også til at rapportere døde kroppe. Dette hjælper med at indsamle værdifuld information om miljøgifte, der også kan bidrage til trusler fra træspurve. "Vinterfuglenes time" og "havefuglenes time" er også vigtige datakilder om bestandsudvikling.

Livsstil og udseende

Med en højde på 14 cm og en vægt på op til 25 g er spurven en praktisk følgesvend. Den yngler i kolonier og har evnen til hurtigt at tilpasse sig menneskets levesteder – de små fyre kan ofte ses i byer og omkringliggende områder. En god ynglesæson, som varer fra april til slutningen af ​​juli, giver mulighed for 2-3 årlige yngel, med koblingsstørrelsen varierende mellem 3-6 æg. Disse æg er hvidlige med brune pletter, hvilket giver dem et slående udseende, f.eks Brodowski fotografi beskriver.

Træspurve er omgængelige fugle, der gerne fouragerer efter føde i selskab og ses også ofte bade i fuglebade. Hvorfor de nogle gange opdrætter to hunner på samme tid eller tager sandbade, kan snart være af videnskabelig interesse. Det reelle problem er dog stadig, at på trods af observationerne bliver mange af deres gamle tilbagetog mere og mere sjældne på grund af det skiftende landskab. En naturlig have og pesticidfrit landbrug vil dog kunne give spurven en bedre livskvalitet.

Udviklingen omkring spurven er ikke kun lokalt relevant, men påvirker også det store billede af biodiversiteten. Så hvis vi har en god hånd med at designe miljøet i vores haver og parker, støtter vi ikke kun denne charmerende lille fugl, men også utallige andre arter, der beriger vores økosystem.